Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
og forargelige forhold, at talrike og store bedrifter og virk
somheter stanser, og at tusener av arbeidere i uker, ja
maaneder gaar og ingenting bestiller. Det gjælder at se,
hvem der kan holde længst ut med at gaa og vente og
ingenting bestille. De allongeparykprydede berrer fra ste
Christians, 4de Frederiks og 6te Christians tid vilde sikkerlig
finde, at dette var en noget merkelig fremgangsmaate til at
forsyne industri og haandverk med de fornødne regulerende
bestemmelser. I deres tid tok man da tingene ganske ander
ledes praktisk. I de tider tillot man ikke den slags mægtige
private organisationer at gerere sig uhindret og ukontrollert
og som en stat i staten. Man utstyrte dem vistnok baade
med «privilegier» og offentligretslig myndighet, men drog
dem samtidig ind under statens kontrol og herredømme.
Likesom fortidens laugsvæsen hadde utviklet sig av op
rindelig frivillige «private» sammenslutninger, saa vil der
vistnok ogsaa av nutidens «private» arbeider- og arbeids
giverorganisationer efterhaanden og vel endog ret snart komme
til at utvikle sig et nyt laugsvæsen, selvfølgelig i modernisert
form og avpasset efter nutidens industrielle forhold. Ar
beider- og arbeidsgiverorganisationerne lar sig nemlig nu en
gang ikke «avskaffe», og man kan ikke skrue utviklingen en
50 å 60 aar tilbake til antikoalitionsforbudenes periode. Saa
meget bør man ialfald ha lært. Men paa den anden side er
den nuværende mellemtilstand i længden aldeles uholdbar.
Der skal ikke saa særdeles mange storstreiker til, før dette
vil gaa op seiv for de mere træge begripelser. Der er da
kun en vei mulig, nemlig at gjøre organisationerne til tvungne
organisationer, omfattende alle til faget hørende arbeidere og
arbeidsgivere og utrustet med offentligretslig magt og myn
dighet og med de fornødne organer til at gi for faget bin
dende forskrifter under statsmyndigheternes kontrol og i til—
fælde med deres approbation. Denne utvikling er da ogsaa
allerede i fuId gang og har allerede i forskjellige lande gjort
sig gjældende paa lovgivningens omraade. Saaledes er der
i Østerrike, navnlig ved en lov av 1907, gjennemført en
systematisk tvungen faglig organisation av arbeidsgivere og
arbeidere inden haandverk og industri, som ikke drives
fabrikmæssig, og disse tvungne faglige organisationer (Genos
senschaften) er tillagt en endog ret vidtgaaende kompetence
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
