Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
ideer igjen dukker frem, nu selvfølgelig som demokratiske,
ja sogar «radikale» krav. Saaledes synes det virkelig, som
om ogsaa de gammeldagse eller, som man tidligere sa «for
ældede» matrikulskatter og næringsskatter igjen skal komme
paa moden.
Allerede i paryktiden var man nemlig blit opmerksom
paa det faktum, at grunden som saadan drar en ganske
væsentlig nytte og fordel av offentlige foranstaltninger. Det
er saamen ingen ny opfindelse. Og som følge herav fordelte
man i byerne skatterne paa grunden efter dens størrelse og
beliggenhet og paa landet ved matrikulen tillike efter jordens
godhet. Den større og gode jord skulde betale mere skat
og den mindre og daarligere jord mindre skat. Om en jord
bruker forbedret sin gaard og drev sit jordbruk vel og med
godt utbytte, saa burde han ikke betale større skat for det.
En saadan mand burde heller opmuntres og i ethvert fald
ikke «straffes» ved skattepaalæg. Man var da ogsaa meget
liberal med skattefritagelser ved nyopdyrkning av jord og
bebyggelse av ødegaarde. Og fordi om en mand van
skjøttet sin gaard og drev sit jordbruk daarlig og med ringe
utbytte, saa burde han ikke av den grund slippe med lavere
skat. Han drog jo ikke mindre nytte og fordel av de offent
lige foranstaltninger for det, og i ethvert fald burde et
dant forhold ingenlunde «præmieres» ved skattelettelser. Ja
nåar en mand gjorde en tidligere som særskilt jordbruk
dreven eiendom til underbruk under sin gaard, hvorved den
maatte formodes at ville gi mindre av sig, saa skulde han
tvertimot betale dobbelte skatter av den gaard, som var blit
reducert til underbruk.
Forsaavidt borgerlige næringer og industrielle bedrifter
angik, saa fordeltes skatterne efter næringernes og bedrif
ternes omfang og vidtløftighet, ikke efter deres nettoutbytte.
Jo større og vidtløftigere en bedrift var, des større nytte og
interesse maatte den nemlig formodes at ha av de offentlige
foranstaltninger. Drev en mand sin næring med ringe for
del i forhold til dens omfang eller endog med tap, saa kunde
dette enten tilskrives, at han ikke var skikket til at lede be
driften, og saadant burde ikke præmieres ved skattelettelser,
eller ogsaa kunde det tilskrives, at han solgte sine produkter
billigere end andre for derved at undersælge dem, og saa-
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
