Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stortingsmand Amundsen: Vasdragsreguleringerne - I hvilke tilfælde det offentliges tilladelse til regulering bør være nødvendig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stortingsmaud advokat Amundsen.
samling i fond m. v., er det allerede av dette klart, at der
ingen væsensforskjel er mellem de to avgiftssystemer, og at
det ene er ligesaa «fiskalt» som det andet. Om avgiftens
lovlighet efter begge systemer er der ingen tvil. Jfr. Asche
hougs bok om Norges nuværende statsforfatning, 11, side 258,
og 111, side 251 (anden utgave).
Utgifterne ved utbygningen av et vandfald varierer mellem
100 og 300 kroner pr. hestekraft. Værdien av den utbyggede
hestekraft maa da under alle omstændigheter betydelig over
stige disse beløp, hvis foretagendet skal gaa. Uanset spørs
maalet om statens formelle ret til at tilegne sig en andel i
de indvundne værdier, kan det derfor heller ikke paastaaes,
at en aarlig avgift av den foreslaaede varierende størrelse
gjør noget indgrep i værdierne utover statens almindelige
beskatningsmyndighet.
Den vigtigste av de foreslaaede betingelser er den, at
reguleringstilladelsen maa gives paa begrænset tid. Fristen
er den samme som i koncessionsloven om erhvervelse av
vandfald: ikke over 80 og ikke under 60 aar.
I de tilfælde, da vandfaldet ifølge sidstnævnte lov tilfalder
staten uten vederlag, skal ogsaa reguleringsanlægget med til
hørende grund og de av hensyn til reguleringen opførte byg
ninger og erhvervede rettigheter samtidig tilfalde staten
vederlagsfrit, uanset om koncessionstiden for reguleringen
derved blir kortere end 60 aar.
Komiteen staar altsaa uten hensyn til de enkelte med
lemmers principielle standpunkt til den saakaldte hjemfalds
ret enig om, at reguleringsanlægget maa følge vandfaldet efter
samme regler som dette.
Naar det gjælder regnleringsanlæg, utført av norske stats
borgere enten enkeltmænd eller ansvarlige selskaper eller
korporationer —, blir derimot efter det forslag, et flertal i
komiteen har formulert, koncessionen ved tidens utløp regel
mæssig at fornye paa de vilkaar, som den dagjældende
lov opstiller til varetagelse av almene interesser.
Staten kan ogsaa forlange, at anlægget ved tidens utløp
fjernes, hvis dette er paakrævet av offentlige hensyn.
Dersom anlægget ikke fjernes, og dersom eierne heller
ikke vil fornye koncessionen, har staten adgang til at overta
anlæggets drift og vedlikehold og kan paalægge de vandfalds-
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
