Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stortingsmand Amundsen: Vasdragsreguleringerne - I hvilke tilfælde det offentliges tilladelse til regulering bør være nødvendig - Reguleringsret for staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reguleringsret for staten.
Stortingsmand advokat Amundsen.
kapital burde der da være enighet om den ting, at det
er likesaa betænkelig som unødig at sætte enkeltmand og
norsk statsborger paa like fot med uansvarlige selskaper ved
at indføre en almindelig hjemfaldsregel for alle regulerings
anlæg.
Saavidt skjønnes, er den konsoliderte venstrefraktions
forslag herom bygget paa førestillingen om en principal
Det erkjendes fra alle hold, at den ret til opdæmning og
regulering, som ved vasdragsloven av 1887 betingelsesvis blev
tillagt vandfaldseierne, kan modificeres saaledes, som det nu
vil bli gjort, og som det allerede er gjort ved den midler
tidige lov av 1907, ja endog helt ophæves. Men nåar vand
faldseierne ikke har reguleringsretten, siges der, maa jo staten
ha den. Etsteds maa den være. Ja, den nævnte fraktion i
komiteen spør endog: Naar vandfaldseierne ikke som saa
danne har reguleringsret, hvem ei er saa den værdi, som
ligger i muligheten av at regulere? Her synes likefrem at
komme tilorde en opfatning av reguleringsretten som et selv
stændig retsgode, en særegen eiendomsgjenstand. Var dette
rigtig, vilde reguleringsretten, nåar den engang ved vas
dragsloven av 1887 var tillagt vandfaldseierne, ikke senere
kunne modificeres eller fratages dem.
Nødvendigheten av offentlig tilladelse til regulering be
grundes derimot logisk og liketil i det offentliges medraa
dighet over vasdragene som følge av de almene interesser,
hvorved eiendomsretten paa dette felt i det hele er be
grænset, og i statens eneraadighet over de større ind
sjøer som middel til forøkelse av vandføringen.
For de tilfælde, da reguleringstilladelse efter punkt I—3
ovenfor er nødvendig, kan lovgiveren derfor sætte hvilke
somhelst betingelser eller bestemme, at kim staten maa regulere.
Først hvis der efter punkt 4) udelukkende skulde handles
om egen jord, skog m. v., eller efter punkt 5) nødvendigheten
av reguleringstilladelse skulde kunne bevises at ha sin grund
alene i nødvendigheten av ekspropriation, m a. o.
om det kunde godtgjøres, at reguleringen her forøvrig hver
ken berørte indsjø eller almene interesser, kunde det spørs
maal bli aktuelt, om grænserne for statens almindelige ret
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
