Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ameln: Hjemfald eller forfald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemfald eller forfald?
Er manden ogsaa i sin alderdom forretningsmand, vil
han istedet gjøre sin forretning om til et aktieselskap. Aktierne
kan skifte eiere, men selskapet vil beståa og virke, uper
sonlig og uavhængig av den enkelte eiers personlige opfat
ning og moral. Dampkjøkkenmoralen er et illustrerende
eksempel herpaa. Grubeeiermoralen overfor underordnedes
sikkerhet har været nævnt i utlandet. Anførslerne om alko
holkapitalen henter sin væsentligste styrke netop fra dette
upersonlige eierforhold.
Ogsaa til likefrem lovomgaaelse kan den juridiske person
brukes. Lægges der f. eks. skat paa værdistigning ved salg
av faste eiendomme, kan enhver eiendom giøres om til et
aktieselskap, og saa sælges aktierne, d. v. s. selskapet, men
formelt ikke eiendommen.
Det er imidlertid ikke her hensigten at gaa i detaljer.
Her skal kun pekes paa, at faren liggger i den dominerende
indflydelse, den evigvarende juridiske person netop ved
denne sin egenskap faar. Dette gjælder, hvad enten det er
stiftelse eller aktieselskap legat, missionsselskap eller fosse
kompani.
Men samfundet pligter ikke, og bør ikke utenfor sig
seiv, d. v. s. staten og med den organisk forbundne rets
subjekter, anerkjende upersonlige juridiske personer uten
paa visse betingelser.
De stedsevarende opgaver bør staten forbeholde sig. Er
faring viser ogsaa, at private institutioner med saadanne for
maal hurtig avstreifes de egenskaper, som skulde gi dem en
selvstændig livets ret. Staten vil pligte at løse de opgaver,
som foreligger og der er da intet tapt ved at staten admini
strerer eller inddrager den dertil legerede kapital.
Samfundet har her en übetinget hj emfaldsret. Ingen
kan binde efterslegten til at anvende en kapital til evig tid
til et bestemt formaal eller paa en bestemt maate.
De 99 aars leie, som endnu i mange lande er almindelig
for at bevare eiendommen for slegten, bunder paa sit om
raade i den samme tanke. Den enkelte kan kim bestemme
for sin længste levetid.
Staten kan altid og bør i mange tilfælde som veder
lag for tilladelsen til at oprette og drive aktieselskaper og
stiftelser, som har økonomiske interesser, kræve, at der gives
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
