Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ameln: Hjemfald eller forfald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Koncession. 2. Hjemfald. 3. Særavgift.
Bergen, mars 1911. rr .. .
Henrik Ameln.
17 Samtiden. 1911.
Hjemfald eller forfald?
formaal, vil statens interesse i at gripe ind være vel saa stor
og gjøre sig hurtigere gjældende, end hvor det er humanitære
formaal. Staten maa da kunne stille betingelser, saa trust
etannelser hindres, og ihvertfald bør der være hjemfaldsret,
hvor det gjælder naturherligheter. At staten ikke seiv
behøver at beholde og utnytte disse er noget andet.
Ellers vil en betydelig særavgift paa upersonlige selskaper
kunne træde istedenfor hjemfaldsret. Ulemperne ved saadanne
selskaper retfærdiggjør rent fiskalt set en saadan avgift.
Staten, som gir det hele den retslige grundvold og
ramme og ogsaa her er suveræn, vil ut fra det her angivne
synspunkt til enhver tid ha anledning til at gripe ind og
vareta samfundets interesser paa den maate og i den ut
strækning, som forholdene gjør paakrævet. Selvsagt bør der
søkes utformet generelle regler og bestemmelser. Overfor
upersonlige retssubjekter vil der for at resumere alle
rede som følge av denne deres egenskap være anledning
til at kræve
Hensigten med disse linjer har været at betone, at sam
fundet seiv maa hente sin styrke paa det økonomiske om
raade og derfor her har en av sine betydningsfuldeste op
gaver; ti kim et økonomisk sundt samfund kan blomstre
i andre henseender. Naar hjemfald og forfald er stillet op
som motsætninger, har det været for sterkest mulig at betone,
at samfundet med alle mulige midler pligter at bevare den
økonomiske likevegt, og at det overfor upersonlige
retssubjekter som nævnt, hvor det ansees nødvendig, har ret
til at kræve hjemfald til det eneste übetinget lovlige uper
sonlige retssubjekt, staten.
Og endelig fordi samfundet, hvis det har oversiddet
sin besøkelses tid og latt overmægtige kræfter raade grunden,
som tilfældet var med kirke og adel i fortiden, har livets og
vistnok ogsaa lovens ret til at rydde grunden ved at kræve
den upersonlige kapitals hj emfa 1 d for at undgaa samfund
dets stagnation og forf a Id.
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
