Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er berettiget til at delta.
siet ikke svarer til folketallet.
følgende maate: av 5864 valgmænd kommer paa:
Adler
russiske valglov befolkningen i 5 grupper eller kurier: land
kredsenes jordeiere, byvælgere av første og anden klasse,
arbeidere og bønder. Hver av disse grupper vælger sine
valgmænd særskilt, i egne valgforsamlinger. Først i det sidste
stadium av valghandlingen (i guvernementsforsamlingen) for-
ener valgmændene sig for alle disse grupper til et felles valg
paa tingmænd. Guvernementsforsamlingen vælger først: a) en
tingmand blandt bøndernes valgmænd, b) en blandt gods-
eiernes, c) en blandt byvalgmændene (i nogen guvernementer
en repræsentant for hver av byernes to vælgerklasser, i andre
en for begge klasser sammen), og d) i 6 guvernementer en
blandt arbeidernes valgmænd. Efteråt dette er fuldført,
vælger hele forsamlingen i fellesskap de øvrige tingmænd
fra guvernementet blandt det samlede antal valgmænd, som
For enhver kreds (eller ethvert guvernement) og for en-
hver gruppe er anfallet av valgmænd egentlig fast bestemt. De
forskjellige guvernementer er i riksdumaen repræsentert ved
ganske forskjellige antal tingmænd, slik at princippet for den
like valgret blir helt sat paa hodet, idet tingmændenes antal
Meget karakteristisk er ogsaa lovens ordning av valg-
mændenes fordeling. Anfallet av valgmænd fordeler sig paa
Av disse tal kan man se at der er git en overmægtig
indilydelse paa valgene til den jordeiende adel, som i för
ening med storborgerne raader over 3190 valgmandsman
dater. Dette kunstlede valgsystem er selvfølgelig ndelnkkende
diktert av bestræbelserne for at lægge det russiske parlaments
skjæbne i hænderne paa de allermest konservative befolk
ningsgrupper. Grundlaget for den russiske valgret dannes
netop ikke av princippet om folkets suverænitet, slik som
moderne forfatningsret kræver, men av fordringen til politisk
«tilforladelighet».
288
?647
klasse 1 av byvælgerne (storborgerne) . . . 743
» 2 » » (mindre bemidlede lag) 590
1160
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
