Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adler
melig avstemning; en undtagelse danner bare bøndernes valg
paa det første trin valgene av tillidsmænd til distriktsfor
samlingen og urvalgene hos arbeiderne; de kan vælge sine
tillidsmænd hemmelig eller aapent, som de seiv ønsker.
• Denne korte analyse av den russiske valglov turde være
tilstrækkelig til at forebygge alle illusioner om beskaffenheten
av det russiske parlament. Riksdumaens majoritet kan kun
beståa av konservative og reaktionære elementer. Og i virke
ligheten har valglo\en av 3dje juni skaffet Rusland et parla
ment, hvor et knusende flertal understøtter de sidste aars
reaktionære regleringspolitik paa alle kanter. Av de 442
tingmænd i dumaen hører 350 til regjeringsfraktionerne.
Naar vi nu vender os til spørsmaalet om det russiske
parlaments komp etenee, maa vi fremfor alt ta i betragtning
retten til initiativ. Parlamentets ret paa dette omraade lider
under meget vidtgaaende indskrænkninger og er gjort avhængig
av en hel række forstyrrende betingelser. Riksdumaens ret til
initiativ strækker sig saaledes ikke til rikets grundlove. Men
de russiske grundlove bestemmer over slike betydningsfulde
omraader av statslivet som keiserfamiliens rettigheter, tros
saker, rikssprog, borger-rettigheter og -pligter, tingmandsvalg,
o. a. Initiativ til revision av grundlovene er ganske overlatt
til monarken. I alt som angaar hans prærogativer paa grund
lovenes omraade, viser den russiske regjering en likefrem sy
kelig ømfindtlighet. Saaledes figurerer f. eks. i manifestet av
9de juni 1906blandt andre grunde for opløsningen av den første
duma ogsaa en henvisning til at folkerepræsentanterne var
veket bort fra lovens vei ved at omtale mangler som klæbet
ved grundlovene; avskaffelsen av slike mangler skulde være
overlatt monarkens gode vilje. Den første duma hadde
nemlig tydet den russiske initiativret paa en mere indskræn
ket maate, det vil si slik at den vistnok ikke var berettiget
til at indbringe lovforslag om revision eller forandring av
grundlovene, men at den dog hadde ret til at bedømme dem,
kritisere dem og forelægge for monarken resolutioner om de
nødvendige ændringer i grundlovene. Den slags resolutioner
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
