Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det russiske parlament.
graf løper det russiske parlaments kompetence i denne sak
ut i retten til at gjøre indvending mot en forstørrelse av ut
skrivningen. Selve rekruteringen er altsaa en ret som regje
ringen har direkte. Naar man videre tar i betragtning at
den fastsatte termin (Iste mai) kan bli forsømt ogsaa uten
nogen skyld hos dumaen, nemlig paa grund av riksraadet,
og at desuten et forslag, vedtat av riksduma og riksraad før
Iste mai, kan bli negtet allerhøieste stadfæstelse, saa er det
klart, at monarken seiv kan skaffe sig de retslige forhold,
som altid gjør det mulig for ham at indkalde et like stort
antal rekruter som i det foregaaende aar. Denne tilstand
kan han efter ønske forlænge fra aar til aar. Av alt dette
gir sig den utvilsomme slutning at det russiske parlaments
rettigheter paa dette omraade er av rent fiktiv art.
Internationale spørsmaal er likeledes unddraget dumaens
kompetence. Grundlovenes art. 12 lyder: «Keiseren er
øverste leder av alle den russiske stats ydre forhold til uten
landske magter. Han bestemmer retningen av den russiske
stats internationale politik.» Grundlovenes art. 13 sier videre:
«Keiseren erklærer krig og slutter fred, saavelsom traktater
med fremmede stater.» Grundlovene indeholder ikke en
eneste artikel, hvor der er tale om nogen deltagelse av parla
mentet ved avslutningen av internationale overenskomster.
Yderst betegnende er ogsaa den omstændighet at retten
til myntprægning er unddraget dumaens kompetence. Grund
lovenes art. 16 indeholder følgende bestemmelse: «Det til
kommer keiseren ret til at la præge mynter og bestemme
deres ydre utseende.» Overdragelsen til den øverste stats
magt av denne praktisk betydningsløse ret maa vel forklares
som en ren efterligning av enkelte forfatninger som inde
holder tilsvarende bestemmelser.
Et meget betydelig avbræk lider det russiske parlaments
rettigheter ved grundlovenes art. 87: «I mellemrummet mel
lem riksdumaens forhandlinger forelægger ministerraadet lov
forslag direkte for keiseren, hvis overordentlige omstændig
heter gjør en forholdsregel nødvendig som kræver den lov
givende magts drøftelse.» Med denne artikel blir der meget
hyppig drevet misbruk av den russiske regjering. Siden op
løsningen av den første riksduma er der paa grundlag av
art. 87 utgaat mere end 60 av de forskjelligste forordninger,
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
