- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtyvende aargang. 1911 /
358

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Emil: Sociale horisonter - III. Organisation av utvandringen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oskar Emil.
at bringe tilfredsstillelse (forløsning) for de fleste, i størst
utstrækning og med størst intensitet.
Og det gjælder at praktisere dette princip med klar energi.
Som antydet kan og vil man gripe til mangehaande midler
for at opfylde det nylig nævnte formaal. Man bevæger sig fra
lovsatsen med domstol og fængsel, avisartikelen med læsning og
diskussion, til store materielle foretagender, som vi har i embryo
i form av egne hjem og boligbank-, arbeidskontor-, selvjords
og mange andre systemer, hvis værdi jeg ikke tør bedømme.
Jeg skal bare peke paa at en væsentlig del av de emi
grerende kræfter bygger paa falske eller ufuldstændige motiver.
Hvor mange har f. eks. ikke utvandret paa grundlag av det
blotte dollarvink, uten at ta nærmere hensyn til de konkrete
omstændigheter for at faa tak i det vellønnede arbeide, uten
indsigt i sprogvanskeligheter, i klimatiske vanskeligheter, i
stemningsvanskeligheter! En utvandring baseret paa dette
spinkle motiv, denne utillatelige abstraktion, synes at maatte
kunne bekjæmpes ved et organiseret oplysningsarbeide, gjen
nem skole, presse og foreninger.
Det samme giælder de mormonistiske og den hvite slave
handels forespeilinger. Ogsaa her vil antagelig et energisk
sandfærdighetsarbeide og en energisk hindring for agenterne
gjøre godt mon til en reduktion av utvandringen.
Men jeg skulde gjette paa at i mange tilfælde vil man
neppe faa utvandreren overtalt; man vil ikke kunne danne
motiver som kan beseire hans utfærdstrang. Vi vil altid ha
at regne med en utvandrerstrøm, omend mindre end i
disse sidste aar. Det ligger da i karakteren at det maa gaa
saa, eller det ligger i bevisstheten at det er personlig bedre
for vedkommende demte i verden. Isaafald kan man jo ikke
negte vedkommende at reise, og man kan vel neppe paalægge
ham nogen forpligtelser likeoverfor hjemlandet. lalfald bør
man være varsom med alle paabud som krænker person
lighetens utfoldelse og frihet.
Man kan dog endnu gjøre ham nyttig for landet. Og
her er jeg inde paa en enorm mulighet, som jeg dog for
nærværende bare vil antyde. Den omfatter kortelig følgende :
I betragtning av at der eksisterer emigrerende kræfter av
nogen betydning, kræver de en utnyttelse efter sit væsen.
Dette ligger deri at en virksomhet utfoldes i utlandet, i de
358

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1911/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free