Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Pengemagt og arbeide i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pengemagt og arbeid i Amerika.
leonsk, enhver menig arbeider kunde gaa med marschal
staven i sit tornister og gjøre sig haab om engang at tiltræde
sit kongedømme. Og da dette i de sidste decennier er blit
anderledes, er der kommet andre kræfter til som opretholder
pengedespotiet og svækker arbeidernes organisationsevne,
fremfor alt ind va n d ringe n. En stadig voksende menne
skeflod strømmer fra alle verdens kanter ind over de For
enede Stater; bare den strøm som er kommet fra Europa,
har i de sidste tredive aar mangedoblet sig; der har saaledes
i lange tider været rikelig tilgang paa arbeidskraft; men hvad
der er værre, er at det menneskemateriale hvormed staterne
velsignes, i de senere aar er blit av en stadig ringere kvalitet.
Tidligere var det næsten udelukkende fra de germanske og
keltiske lande at indvandrerne kom, i 1870 utgjorde de endnu
over niti procent; men i de sidste tredive aar er der
skedd en stor omveltning i dette forhold, i stigende mas
ser kommer der nu folk fra Syd og Øst-Europa; en sta
tistisk tabel fra 1909 (se «Tilskuerens» junihefte) gir føl
gende tal: i dette aar indvandret fra Europa ialt 654875 per
soner; av disse kom fra Østrike-Ungarn, Italien og Rusland
473 846, altsaa henimot tre fjerdeparter av den samlede euro
pæiske indvandring. Denne nye indvandrerstrøm rekru
teres for en stor del fra bermen av de europæiske folk; det
er mennesker som hverken kan læse eller skrive, og hvis
moralske nivåa svarer til deres oplysning; da gos kaldes de
derover, og de billeder Koht i sin bok reproducerer av en
række slike arbeidere gir indtryk av sløve mennesker; slikt
menneskemateriale kan kapitalismen bruke, denne aarlige
strøm av hundredetusener fødte streikebrytere som er villige
til at slæpe sig ihjel for en hvilkensomhelst løn, er en stadig
hindring for en effektiv arbeiderorganisation og en farlig mot
stand i kampen for menneskelige livsvilkaar. Og til dagos’-
erne kommer de ti millioner negre; ti, som Koht paaviser i
et overordentlig interessant og originalt kapitel, er ogsaa det
amerikanske negerspørsmaal i sin dypeste grund meget mere
et økonomisk end et racespørsmaal.
Avgir saaledes de Forenede Stater i mange henseender en
overmaade ugunstig jorbund for social tankegang og social
fremgang, saa har dog paa den anden side forholdene git
plads for store utviklingsmuligheter ogsaa i denne retning.
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
