Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
Det var tanker, som i høi grad bød likhet med det, som
hadde været en yndlingsidé for Tønder Lund, og som nu
viste sig at ha fundet tilslutning hos enkelte av statens første
funktionærer, med interesse for pædagogiske spørsmaal. Mel
lem dem, som levende sværmet for en utbredelse av tidens
kundskapsstof ogsaa til andre end de i egentligste forstand
saakaldte studerende klasser, var ogsaa to dengang meget
indtlydelsesrike mænd, hertug Fredrik Christian av Augu
stenborg, ældre bror av prins Christian August, og hans kollega,
professor og overbibliotekar D. G. Moldenhawer, begge med
lemmer av det nylig oprettede regjeringskollegium, som bar
navn av direktionen for universitetet og de lærde skoler. De
to kolleger hadde begge troen paa, at det, som kaldtes en
læreanstalt for ustuderte, i den kommende tid vilde kunne
finde større anvendelse som en institution, der for store klas
ser kunde byde erstatning for et universitet. De saa deri
saavel for Danmark som for Norge fremtidens sikre utvei til
inden de videste kredser at utbrede dannelse, kundskap og
oplysning fremfor alt til mænd med praktiske livsmaal og
med dertil svarende interesser. Men nåar samtidens mest
høitstaaende og lærdeste mænd kunde anvise en saadan utvei,
laa det unegtelig ogsaa meget nær for kongen at benytte sig
derav og paa det grundlag anvise det norske folk, hvad der
bedst maatte passe for dets behov i retning av nyttig kund
skap. Det er av mangt og meget tydelig, at der allerede i
flere aar har været arbeidet paa at finde de rette former. I
1806 hadde hertugen fremlagt forslag om et nyt anlæg i Sorø, og
han hadde derved navnlig gaat i rette med det overdrevne
eksamensvæsen.
Kong Fredrik vendte sig nu til direktionen og henledet
dennes opmerksomhet paa ønskeligheten av at skaffe Norge
en læreanstalt av den art, som ovenfor er omhandlet. Det var
tildels direktionens egne medlemmer, som antagelig først hadde
fostret tanken, og han kunde neppe seiv helt rose sig av
det initiativ, som han gav dem gjennem sit reskript av 27.
februar 1810. Ganske stemte dog ikke deres meninger over
ens. Kongen hadde villet gi noget mere end den blotte lære
anstalt for ustuderte, idet han bragte paa bane den tanke
at foreslaa oprettelsen av en del professorater ved liver av
Norges daværende fire katedralskoler, saaledes at ungdommen
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
