Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til.
byrdet om, hvad han kunde formåa i kraft av de kundska
per, som han i sin læretid hadde faat anledning til at vinde.
De idéer, som 16—17 aar tidligere endnu kun hadde hat
mindre jordbund og været mere sparsomt.repræsenteret, hadde
nu vundet videre ut og opnaadd en mere almen kurs. Særlig
maatte det her faa betydning, at universitetsdirektionens egne
medlemmer, av dem ikke mindst den hertugelige præses, og
hans erfarne hjælper, Moldenhawer, viste sig at helde sterkt
til de nyere synsmaater. Allerede den kongelige resolution
hadde tonet det nye flag, og nu gik hertugen og Moldenha
wer videre. Kongens plan hadde været endnu mere übestemt.
Hos universitetsdirektionen antok nu det hele mere bevisste
former som den akademiske læreanstalt for usiudeiie. For
skjellige hensyn gjorde sig her gjældende. Kongen hadde ram
met tanken, som den maatte fremby sig for den, der skulde
se den fra hans, fra regjeringens standpunkt. Et norsk uni
versitet vilde bidrage til at splitte monarkiets tvende hoved
dele. Hertugen av Augustenborg og hans pædagogiske kolle
ger i universitetsdirektionen hadde en anden opfatning. Norge
vilde ikke hæves ved et universitet, som alene kunde faa
ringe betydning, og det kunde i den kommende tid likesaa
vel som hittil faa sine civile embedsmænd utdannet ved det
danske universitet. Men i det sted tiltrængtes der et institut
til utdannelse av andre og talrikere samfundsklasser i Norge,
som nu i den henseende savnet alle hjælpemidler. For at
opnaa dette maatte man i Norge skape noget næsten helt
nyt, noget hvortil der endnu kun gaves et ganske ringe faa
tal av sidestykker. Tiden skulde nu være inde, og viden
skapen skulde spredes paa et nyt grundlag med det maal
at bane veien for den slags oplysning, som kunde give prak
tisk utdannelse og fremme Norges opkomst. Hertil skulde
naturvidenskaperne tjene. Hvad den nye læreanstalt skulde
utrette, det maatte ske i nøie overensstemmelse med Norges
lokalomstændigheter og hovedfornødenheter. Dertil skulde
da tjene undervisning i videnskaper som matematik, fysik,
kemi, naturhistorie, økonomi og teknologi, hvilke skulde
studeres uten at ta nogen adgangsprøve ved den nye lærean
anstalt. Ved denne skulde alle landbrukere, bergmænd,
haandverkere, fabrikanter og kunstnere studere og utdanne
sig for sin tilkommende virksomhet. Ad denne vei skulde
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
