Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorlédes universitetet blev til.
Mnemosyne blev trykt i 1811. Det fremkom i et øieblik,
da forholdene over det skandinaviske Norden var indtraadt
i helt nye faser, som det begyndte at vise sig, hvad det var
for en politik, paa hvilken Sveriges nyvalgte kronprins agtet
at slaa ind. Haanden var utstrakt mot Norge, og det kunde
ikke være nogen hemmelighet, at der i Norge var dem, som
ikke skulde ha noget imot at gripe denne haand, nåar et
beleilig øieblik bød sig til. Mellem dem var fremfor nogen
anden grev Wedel angit for Fredrik VI. Gjennem hans
reise i juli 1810 var yderligere opmerksomheten henledet paa
ham. Det var til samme tid, at en fra kongen utsendt be
trodd mand paa sin reise i Norge møtte stemninger av en
art, der inspirerte ham til at sende en melding til Kjøben
havn: «Norge er tapt uten kongens eller i det mindste prins
Christians nærværelse.» Ingen av dem kom.
Men om end dette vink ikke kunde følges, saa mente
kongen at ha et andet middel, hvorved han kunde bryte den
misfornøielse, som holdt paa at vokse frem i Norge. Han
kaldte grev Wedel til Danmark. Han satte sig dermed tillike
i forbindelse med den mand, som mere end nogen anden
var istand til at gi den norske universitetssak en ny vending.
Grev Wedel vilde ikke ha de halve forholdsregler, ikke snak,
men handling. Kongens kaldelse kom pludselig. Men den
traf ham netop som han i Selskapet for Norges vel hadde
været med at hædre Mnemosyne og dermed hadde knæsat
Nikolai Wergelands dristige tanker. Saa gjorde han i em
bedsforretninger en hurtig reise til Hallingdal, og her paa
Nes møttes han av den skrivelse, som kaldte ham til kongen.
Øieblikkelig fulgte han dennes kaldelse. I største skynd
somhet drog han til sin bolig ved Kristiania. Den videre
vei gik over havet, hvor han forlængst var vant til at færdes,
og før det endnu kunde ventes i Kjøbenhavn, var han der
og hadde meldt sig for kongen. For denne hadde han fore
træde Iste mars 1811, og dette møte blev avgjørende for det
norske universitet. Det kunde være interessant at vite, hvor
dan ordskiftet mellem de to faldt ved denne historiske anled
ning. Men skjønt intet med sikkerhet vites derom, kan det
dog forstaaes, hvad der blev sagt av den mand, som nu av
kongen seiv var kaldt og dermed tvunget ind i den stilling,
hvori han nu stedtes for ham som hele Norges repræsentant.
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
