Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Geelmuyden: Av en femtiaars-jubilants erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av en femtiaars-jubilants erindringer.
tilovers, at jeg med et par andre studenter kunde ta del i en
fottur gjennem Telemarken og Hardanger til Bergen. Alle
rede dengang kunde man komme med damp helt op til
Tangen i Hitterdal, ikke langt fra det nuværende Notodden.
Det traf sig tillike saa, at vi blev med paa den første damp
skibstur paa Tinnsjøen. Samme dag vi kom til Tinnoset skulde
den lille dampbaat Rjukan gaa sin første prøvetur. Skibs
bygmester Paaske fra Horten var med som sagkyndig, Didrik
Cappelen og ingeniør Borchgrevink var kommet op fra Skien,
antagelig paa eiernes vegne, og vi studenter fik lov til at bli
med. Turen gik først helt op til Attråa, hvor en stor del af
befolkningen var samlet paa stranden for at se paa det nye
vidunder, og derfrå ned til Vestfjorddalen, hvor vi gik iland.
Jeg bruker endnu den ransel, som jeg anskaffet i kri
gens tid. Men da jeg for et par aar siden kom til Notodden
paa ski for at besøke min søn, har han formodentlig fundet,
at ranselen saa mindre standsmæssig ut. Ti kort efter for
ærede han mig en moderne rygsæk.
Ved siden av spisesalen i Studentersamfundets første etage
var der dengang et to-fags værelse til gaten, møbleret av
Samfundet, men stillet til restauratørens raadighed. x Stolene
og de to sofaer hadde grønt betræk, derav navnet det Grønne
Værelse. Da det dengang ikke var skik at røke tobak der
hvor andre spiser, kunde man efter middagen gaa ind i dette
sideværelse for at drikke kaffe og røke. Adgangen var aapen
for enhver spisegjest, men pladsen var ikke stor, og efter
haanden blev det til en nogenlunde sluttet kreds, som dog
naturligvis vekslet i tidens løp.
Foruten den nylig avdøde Frits Hansen, som hadde
været Samfundets formand i 11 kvartaler og derfor gik under
navnet «lederen», og som virket like meget ved sin veltalen
het og sin helt igjennem fine personlighet, var der særlig to,
som i aarene 1867—70 satte sit præg paa livet i det Grønne
Værelse og paa studenterlivet i det hele. Det var Theodor
Blehr og Hans Brecke. De skrev viser og studenter-
1 Det utgjør nu en del av spisesalen, da væggen er nedrevet. Restaura
tøren hadde dengang sin disk i et stort forværelse, som nu er læseværelse.
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
