Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik B. Wallem: Studenterliv i femtiaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studenterliv i femtiaarene.
Rikard Petersen holdt Talen om Banketten, fuld af Vittigheder,
og til den blev afsunget en ganske fortrinlig humoristisk Vise
af Nils Nicolaysen, som staar i Posten, men da Du ikke faar
Posten paa længe, skulde jeg have Lyst at sende dig den,
men jeg tør jo ikke for Overvægtens Skyld. Flere Storthings
mænd gav en Daler i Hatten til Byggefondet. Egentlig mun
tert blev det først, da Birch og Aabel sang sine Sange. KL
12 gik vi rundt Slottet. Kun Krognæs var med og udbragte
2 Hurra underveis, og Sofus Bugge udbragte et Urvägen Mo
skoviter paa Universitetstrappen, hvor «Kong Karl den unge»;
oppe ved Slottet dannede vi i det deilige Maaneskin en kjæmpe
mæssig Karre og dansede et Par Turer af Francaisen og
Polka-Mazurka.
Da nu saamange Storthingsmænd har været paa vor stor
artede Konsert (hvor jeg ikke var), og mange flere har været
i Samfundet og hørt vor Sang, skulde man næsten tro, at
vort Andragende om 150 Daler til en Sanginstruktør aarlig
vil gaa igjennem. Wenneberg udbragte en Skaal for Sangen,
saa han stemmer vist ikke imod.»
«Hør nu, hvorledes det gik til Lørdag 18. Marts ved
Valget til Redaktør. I Bladet havde der først staaet et ganske
ypperlig fingeret Brev fra en Storthingsmand til sin Familje
om den sidste 4 |3 Banket, hvori saamange Storthingsmænd
havde deltaget. Det var skrevet af Bjørnson og oversat paa
Søndmørsdialekt af Ivar Aasen, det var i høi Grad vittigt og
vakte megen Munterhed og fortjent Bifald. Dernæst oplæste
Bjørnson et Brev, en Artikel, som var indsendt til Redak
tionen. En af Redaktionen var ikke færdig med sin Artium,
altsaa ikke lovlig Medlem af Samfundet endmindre valgbar.
Björnsons Artikler i Samfundsbladet havde til denne Tid
ogsaa været saaledes, at man maatte godkjende Professorernes
Dom over ham. Da B. havde faaet dette Brev satte han sig
til at græde, for han troede, at det udgik af en Opinion i
Samfundet. I sin Modløshed kunde han ikke indse, at denne
Brevskriver havde gjort ham det største Venskabsstykke.
Følgen blev nemlig kun en kraftig Antidemonstration, Björn
sons Valg med 79 Stemmer og et jublende Hurra, da hans
Valg blev oplæst.
Siden jeg nu har skrevet saameget allerede om Bjørnson
kan jeg ligesaa godt paa dette Sted udtømme denne Materie.
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
