Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En Hjernebygger - II. Professor Elmer Gates selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ac<) Ernst Møller.
Farver og Lyd. Han har derefter slaaet dem ihjel og under
søkt de Dele af Hjernen, hvori vedkommende Sansning er
stedfæstet. Det har da vist sig, at den stærke Brng eller de
større Krav har udviklet langt flere Hjerneceller i de tilsva
rende Hjernecentrer, end noget saadant Dyr ellers besidder
der.
Professor Gates overfører sine Eksperimenter paa Børn.
Han udvikler f. Eks. Temperatursansen og opnaar en ekstra
ordinær Følsomhed i denne Retning. Nu er det hændt, at
et saadant Barn tilfældig er død af Skarlagensfeber, og det
har da vist sig, at der i den paagældende Hjerneregion var
udviklet mere end 24 Gange saa mange Celler som sædvanlig.
Gennem disse Eksempler faar man et klart Indblik i
Hjernens Muligheder. De Tider er vel forbi, da man med
den krasse Materialisme gik ud fra, at Hjernen frembringer
Tanker som en Kirtel dens Afsondring. Man ved nu, at
Sammenhængen mellem Aand og Hjerne er finere og mere
mysteriøs. Men mest almindelig gaar man vel nok ud fra,
at Hjernen er Aarsagen og den alt bestemmende Organisation,
Aandslivet Virkningen eller en ledsagende Företeelse. Men
Gates’ Eksperimenter viser lige omvendt, at det afgørende ei
de Maal, Aanden sætter sig seiv. Naar Aanden bevæger sig
i ny Retning, tager ny Maal og Opgaver, saa danner den
seiv de dertil fornødne Strukturer. Det er ligesom med Jor
den. I gamle Dage maatte man flytte derhen, hvor man
kunde faa den gode Jord; men nu har man Midler f. Eks.
til at lave den Havejord, man ønsker. Og paa samme Maade
giver altsaa Professor Gates den trøstende Udsigt, at A a nden
har Mulighed for saa at sige at lave den Hjerne, som
den har Bru g for.
Indenfor den menneskelige Organisme er altsaa A and en
ledende og s tru kt ur ska b ende. Men paa samme Maade
har i Følge Gates Aand spillet en afgørende Rolle i Organis
mernes Verden. Han vender sig her paa Grundlag af Eksperi
menter mod gængse Anskuelser, bl. a. mod visse Sider af
Darwinismen.
Naar nogle mener, at erhvervet Dygtighed, Vane eller
Egenskab ikke nedarves, modsiger Gates dette. Ganske vist
vil f. Eks. Omskæring eller Kineserindernes Fødder ikke ned
arves, men Förklaringen heraf søger han deri, at disse For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
