Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulturblomstringernes lov. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
meiosiologi, hvis man vil ha et snodig græsk navn, eller
læren om kulturens stigen og dalen; sociologiens utvilsomt
centrale disciplin. 1
For de europæiske folk, som for tiden staar ved et kri
tisk punkt i sin utvikling og allerede aabenbarer foruro
ligende tegn paa et begyndende forfald - - tegn der minder
sterkt om den græske og romerske oldtids kulturelle sygdoms
symptomer, vil sandsynligvis læren om aarsakerne til fol
kenes stigen og dalen bli, ikke alene den teoretisk mest
fængslende av alle videnskaber, men ogsaa den, hvis prak
tiske resultater vil være skjæbne-bestemmende.
Problemet om hoved-aarsakerne tii kulturens blomstring
og avblomstring kan, som alle indviklede spørsmaal, bedst
løses gjennem foreløbig forenkling og gradvise tilnærmelser.
Først kan vi simplificere problemet ved at tænke os, at
den eneste faktor, som bestemmer fremgang og tilbakegang
for folkenes vedkommende, er hvad Darwin kalder «det
naturlige ut v alg», i förening med parringsvalget. Der
er, ut ira dette enkle synspunkt, fremgang inden et folk,
nåar disse to former av «naturens utvalg» foregaar uhindret,
nåar altsaa de mere livsdygtige, de mere velutrustede,
især med herisyn til kjernekraft, faar den bedste anledning
til at efterlate sig forholdsvis talrikt avkom. Nedgang der
imot maa bli en følge av tilstande, hvorunder de mindre vel
utrustede faar adgang til at sætte flest barn ind i verden og
opfostre dem til at bli fædre og mødre i sin tur.
Nu vet vi, at de antike folks tilbakegang faktisk falder
sammen med en samfundstilstand, hvori der maatte foregaa
et i længden bakvendt ntvalg. De mindst velstillede, de
kortest opfostrede og daarligst ernærede samfundsklasser var
gjennem aarhundreder de mest barnerike («proletarii»), mens
de mere velstillede samfundsklasser var barnefattige eller
barnløse.
Jeg har i min bok om «Leo Tolstoi og nutidens kultur
krise», 2 sammenlignet den samfundshusholdning, som koster
forholdsvis mindst paa den fysiske og intellektuelle opfostring
av de barnerike samfundsklasser, med en landbrukshushold
ning, hvorunder man fulgte det absurde princip: at under*
1 «auxomeiosis» er paa græsk «stigen-og-dalen» (flod og ebbe) i ett ord.
2 2den utgave, s. 213.
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
