Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
end andetsteds. Ja, den finheten skulde det være moro
engang at lekse op med! Det var svært til røst han hadde
Døhledal, Elias hadde hørt ham paa flere opbyggelser. Kvind
folkene var ogsaa efter ham saa det förslog. Og slik som
han smurte op om det livet, som de hadde i helvede, det gik
koldt gjennem Elias ved tanken paa al den varme. Det vai
heldig, at der var saa god tid til at omvende sig; Elias følte,
at omvendt var han endnu ikke, det passet ham heller ikke netop
inat at være omvendt. Døhledal hadde ellers været streng i
saa maate, at han regnet med gjerningerne ved siden av
troen. Elias hadde hørt en anden prædikant, ja, det var
selveste Enok Salvesen fra Lister, og han hadde sagt, at
troen var det eneste, og at en kunde omvende sig om det
saa var minuttet før en døde! Naar en mand som Enok
Salvesen forsikret det, fik en vel føle sig tryg.
Elias var blit uhyggelig tilmode, mens han overveiet
disse vanskelige ting. Han betænkte sig litt, før han smettet
gjennem gjærdet og ind paa Hagenesengen. Men da pilte
han bort til fjøsdøren i ett rend. Han lyttet om han skulde
høre noget, men alt var stilt. Saa løftet han af den svære
jernkrok og lukket sig ind. Han listet sig bak baasene, der
var sleipt et par steder, hjertet hamret i ham: om han nu
faldt og kom til at gjøre larm. Men han trostet sig med,
at det vel vanskelig kunde høres, seiv i borgstuen, som ikke
laa mange skridt unda. Han tændte en svovelstik ind ved
væggen, men slukket den straks: han skulde se efter bjelde
koen. Der laa den i sin baas, stor og værdig med rødbrune
roser over siden det var synd at si, at ikke Brit stelte
kjørene fint! Tanken paa Brit vakte raseriet i Elias, han drog
kniven og trak en dyp remse over dyrets lænd. Koen sprat
op og gjorde et voldsomt ryk i klaven; men klaven var solid
nok, hun fik pent holde sig der hun var, Elias lo ind
vendig.
I det samme hørte han nogen ta i dørklinken; han
trodde han skulde miste vettet av skræk. Men en god ind-
skydelse fik ham til at synke lydløst ind under komavem
Der laa han og skalv over hele kroppen. Han hørte skridt
ind over fjøsgulvet, skridtene fulgte midtgangen og en hen
given rauten fyldte fjøset. Det var Brit. Hun gik i det dyp
gråa tusmørke fra baas til baas, det lot ikke til at hun vilde
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
