Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Harbitz: Robert Koch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
–jo Francis Harbitz.
komme til at yde bidrag av betydelig værdi i videnskabelig
som i praktisk henseende.
Han studerte saaledes efter opfordring av den engelske
regiering kvægpesten i Sydafrika og fandt en virksom vakci,
nationsmaate mot denne sygdom ; han beskjæftiget sig med
pestsygdommen hos mennesker, <den sorte død», og fandt et
nyt arnested for denne sygdom midt i Centralafrika. Paa
ekspeditioner til Italien og tropiske lande kom han ogsaa
ind paa bekjæmpelsen av malariaen, koldfeberen, og ut fra
sit kjendskap til «malaria-plasmodiets» livsvilkaar og utvik
lingsfaser satte han i system den gunstigste maate for kinin
behandlingen ved denne sygdom; endelig blev han meget
optat av trypanosomsygdommene, ikke mindst sovesyken,
der nu som en svøpe herjer store dele av Afrika. Men
pladsen tillåter ikke at gaa nærmere ind paa alle Kochs
arbeider og opdagelser paa dette store felt.
I tiden mellem sine lange reiser fik han ogsaa rikelig
anledning til at yde hjælp paa andre kanter. Saaledes under
søkte han lepra’en (spedalskheten) i Østersjøprovinserne, og
kom til samme resultat som Armauer Hansen her i Norge,
at sygdommen var smitsom og bedst bekjæmpedes ved
oprettelse av leproserier, hvor de syke kunde indlægges;
han tok i saa henseende Norge til mønster. Tyfusepide
mierne langs Tysklands vestgrænse bekjæmpet han ogsaa;
han hævdet den direkte smitte, og satte i system den metode
som nu mest almindelig brukes for at opspore og isolere de
første tilfælde og dermed begrænse og stanse sygdommen.
Overalt var han rastløs paa færde, snart fordypende sig
i et videnskabelig problem, snart ledende og organiserende
det praktiske arbeide.
Hans ydre stilling forandret sig ogsaa efterhaanden. 1
1885 blev han professor i hygiene ved universitetet i Berlin.
Lærergjerningen laa dog neppe synderlig tilrette for hans
evner, han ombyttet derfor i 1891 professoratet med chefs
stillingen ved det paa hans initiativ nyoprettede store
«Institut flir Infektionskrankheiten» i Berlin, hvilken stilling
han fratraadte faa aar før sin død for udelukkende at kunne
ofre sig for videnskabelig forskning.
I sine sidste aar beskjæftiget han sig atter med sit ynd
lingsemne tuberkulosen, idet han reiste spørsmaalet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
