Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
utkastet han tanken om at ophøie vort folkesprog til skrift
sprog, som skulde ligge vort gamle maal saa nær som mulig.
Bare 22 aar gammel skrev han i 1832 i «Vidar» mot Werge
land og uttalte der disse profetiske ord, som saa at sige inde
holder landsmaalets program: «Man vilde da, ved en
kritisk Sondring og Sammenligning (mellem Bygdemaalene),
og ved at etablere en konstant Orthograh, kunne opstille et
for hele Norge fælles Talesprog, blot med enkelte Afvigelser
i Udtalen hos de forskjellige Egne. Havde man nu først
faaet dette bragt i ordentligt System, kunde man skrive deri,
ligesom Franskmændene skrive Provencalsk, Tyskerne
Allemannisk-Schweizisk o. fl., og hvo der havde dertil,
kunde bruge det som beständigt Skriftsprog. »
Men Munch vilde ha et aristokratisk maal, som bygget
paa oldnorsk. Derfor blev hans tanke bare en romantisk
drøm. Fire aar efter (i 1836) fremsatte Ivar Aasen, 23 aar
gam mel, kravet paa en sprogreformation. Aasen vilde ha
«et Folkesprog, som enhver Landsmand uden Møie kan tåge
Deel i» ; han vilde bygge paa bygdemaalene, og det nye
hovedsprog skulde være en sammenligning av dem alle.
Derfor vandt Aasen og ikke Munch her fremtiden for sig.
Munch seiv forandret derimot som bekjendt i sine senere
aar sit syn paa sprogforholdene, og uttalte sig delvis imot
hvad han før hadde sagt.
Foruten at være videnskapsmand eiet Munch en række
andre evner og færdigheter. Han var en mester i at skrive
og tegne. I Vatikanet har han skrevet av vakrere, tyd eli
gere, fortere og raere feilfrit end nogen av de nordmænd,
svensker og dansker som siden har arbeidet der. Skriften i
gamle skindbreve efterlignet han til fuldkommenhet. I Riks
arkivet gjemmes et diplom som Munch skrev under en sam
tale med professor Ole Jacob Broch. Det er skuffende likt
det 14de aarhundredes skrift og sprog, men er en fornøielig
bevidnelse av hvor streng Broch var til artium. Ypperlig
var især Munch som karttegner. Alt som 12-aarsgammel
gut tegnet han et meget sirlig utført kart over den antike
verden. Hans generalkart over Norge hadde to fortrin frem
for alle ældre kartverker: alle navne er rigtig skrevet og det
var efter sagkyndiges dom utført med «en til det yderste
gaaende Detail». Munch var ogsaa litt av en maler, hans
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
