Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VÆKKELSEN GIK I BREIDAL.
Der var selskap hos sorenskriver Grämer. Efter aftens
bordet sat damerne samlet i mellemstuen om desserten
og skriverens gode portvin. Herrerne hadde hurtig opsøkt
sine piper og fordelt sig om kortbordene i storstuen. Nogen
nød i havestuen en eigar; det var det eneste sted, hvor cigar
lugten var akcepteret. Der stod ogsaa i en krok de tre kon
torister med hænderne paa ryggen og toddyglassene paa et
litet bord bak sig. Enhver holdt sig der, hvor skjebne
og skik hadde anbragt ham. Dog hændte det, at kaptein
Mowatt, nåar han sat over i lomberen, gjorde damerne et
besøk og hadde et kort ord med.
Damerne var let ildnet av det solide bord. Samtalen
forlot bygdens nærmeste anliggender. Den ganske nye og
endnu unge doktorfrue kunde fortælle fra hovedstaden, som
hun hadde besøkt, efteråt hendes mand hadde faat utnæv
nelse. Det hun mest vilde savne her paa landet, var teatret.
Ordet teater hadde en underlig virkning paa damerne.
Det blev slille mellem portvinsglassene. Provstinden mente,
at man tapte mere ved at gaa i teatret end ved at la det
være. Den unge doktorfrue blev ivrig, hun lot sig henrive
til nogen vanskelige bemerkninger om teatrets formaal, hun
var like ved at snuble over ordet dannelse, hun saa sig for
virret om i kredsen og stanset ved skriverfruen, hvis kloke
smil ved hendes indledningsvisit hadde gjort hende tillidsfuld.
Men skriverfruen befandt sig i en fjern taake, selv hadde
hun ingen mening om teatret, hun syntes dog at erindre, at
Gisle Johnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
