Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Claussen: Biologisk fødselsstatistik. En ny naturlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Claussen.
vanskelig at fastslaa, det kommer her an paa opfatningen av
begrepet «dødfødte», om hertil ogsaa skal regnes de, som dør
i fødselsøieblikket eller straks efter.
Hvilken lov er det nu, som betinger dette konstante for
hold baade for de levende og de dødfødtes vedkommende?
For at forståa Fliess’ bevisførelse maa vi vende os til en
anden kant: til hans biologiske hypotese. Han har under
søkt de periodiske svingninger, som uimotsigelig tinder sted
baade hos mennesker, dyr og planter, og fundet, at der i 23
eller 28 dage lange perioder foregaar vigtige forandringer i
organismen baade fysisk og sjælelig.
Den kortere periode er væsentlig mandlig, den længer
kvindelig (med utgangspunkt i menstruationen). Disse peri
odetal tinder han nu igjen i de her omhandlede forhold,
idet de kan beregnes og utmaales, saaledes som man f. eks. fra
et andet synspunkt kan utregne et træs alder av aarringene.
Av dette slutter han videre, at alt, som besidder organisk liv,
er opbygget saa at si støtvis av et stof, som danner enheter
med en levetid av 23, respektive 28 dage. Disse stofenheters
levetid utgjør da en periode, og tiden for hver enhets avdøen
og en ny enhets opstaaen danner et avsnit i organismens liv.
Enhver kröp er altsaa efter sin alder opbygget av et visst an
tal stofenheter, et multiplum av 23 eller 28 dage. Ved peri
odeskiftningen er organismen svakest, det er dens «kritiske
dage».
Fliess søker nu at vise, hvorledes dette gir sig uttryk
paa forskjellig maate og derved manifesterer en naturlov,
som er bestemmende ved fødsel og død, ved de indbyrdes
slegtforhold o. s. v. Saaledes kan avstanden mellem et men;
neskes fødsel og (naturlige) død inddeles i disse perioder, like
ledes avstanden mellem morens og barnenes fødsel og
mellem disse indbyrdes. Eller fysiologiske forandringer op
træder paa bestemte dage, f. eks. nåar et barn faar sine første
tænder med X X 28 dages mellemrum, eller en plante sætter
blomster i lignende periodiske tidsrum. En medarbeider av
dr. Fliess, H. Schlieper, har senere offentliggjort mange under
søkelser av den art (H. Schlieper: «Der Rhytmus des Leben
digen», 1909).
Alt dette høres temmelig fantastisk ut. Ikke desto mindre
vil man til sin store forbauselse fmde, at teorien meget ofte
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
