Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Jæger.
hr. Aall. Hvad dernæst hans antagelse angaar, at de psy
kiske forskere vilkaarlig skulde «føre nye energier ind og ut
av spillet» og la en immateriel sjæl «gi kraft-tilstøt til gangen
i en mekanisk verden, og saa efterpaa, fysikalsk uten spor,
trække sig ut av virksomheten da nåar den har gjort sin
dont», saa er dette noget, som professor Aall, i sit fuldkomne
übekjendtskap med den psykiske forsknings literatur, seiv
har fantasert sig til.
I virkeligheten er saken den, at hr. Aall overhodet ikke
kan tænke sig tilværelsen av andre energiformer end dem, som
han kan faa til at passe ind i sin naivt-materialistiske opfat
ning, og saa paastaar han likesaagodt, at deres tilværelse vilde
komme i strid med energiloven! Men kjender da professor
Aall alle de energiformer, som eksisterer? Og alle de energi
omsætninger, som kan finde sted uten krænkelse av princippet
om totalenergiens konstans? Kan han altsaa staa likeoverfor
«et givet system av virkelighet» og regne op alle de energier,
som findes deri, lægge dem sammen og sige: «Her er total
summen; mer findes der ikke. Her kan kun forekomme
«kraft-tilstøt», som skyldes disse og ingen andre energier?»
Det maa jo i sandhet være kostelig at kunne optræde med
en saadan alvidenhet likeoverfor naturen!
De virkelige naturvidenskapsmænd er i denne henseende
gjennemgaaende langt mere beskedne. De kjender nemlig
den av vore ufuldkomne fem sanser indskrænkede menneske
lige iagttagelsesevnes uhyre begrænsethet. Allerede for henved
40 aar siden skrev saaledes professor S. To r up: «Der gives
bevægelsesformer, for hvis opfattelse vi ikke besidder noget
somhelst sanseorgan. Der gives bevægelser, som paa grund
herav fuldstændig vil kunne undgaa vor opmerksomhet, og
som vi aldeles ikke vil være istand til at maale. Der kan
altsaa gives kræfter i naturen, om hvilke vi ikke har noget
begrep, der kan gives arbeide, hvis beløp vi ikke kan bestemme.
Vi vet, at det gives. Vi vet i dette øieblik, at vi ikke kjender
alle energiformer i verden, vi vet endog, at det kun er en
ganske ringe del, der er os bekjendt, og vi maa tilstaa, at
der i den menneskelige organismes fattige utstyr med sanse
organer ligger en alvorlig, maaske uoverstigelig hindring for
nogensinde at lære alle at kjende.»
Det sees da ogsaa, at naturvidenskapsmændene netop i
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
