Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Anathon Aalls «opgjør> med den moderne psykiske forskning.
Aall ustanselig, men forgjæves søker at utlede av sine fire, i
sig seiv uangripelige satser.
«En h ver bevægelse er proportion al den bevæ
gelse, som voldte den.» «Skal altsaa», uttaler hr Aall,
«en bevægelse i rummet skrive sig fra en eller anden sjælelig
potens, saa maa denne paa sætt og vis ha rot i en fysikalsk
spændkraft av tilsvarende værdi.» Heller ikke denne sats
er der selvfølgelig noget menneske, som bestrider. Men hvad
gjør saa professor Aall? Han lar pludselig begrepet «fysikalsk
spændkraft» bli ensbetydende med en mekanisk fysiolo
gisk kraftkilde! og vinder naturligvis gjennem dette uforutsete
quid pro quo en let seier. «At være virksom uten noget
forhold til en mekanisk-fysiologisk kraftkilde», tilføier han
nemlig, «greier ikke andre end .... spøkelser.» Enhver i
verdensaltet eksisterende «sjælelig potens» maa følgelig være
knyttet til og virke igjennem rent fysiologiske processer.
Hvilket skulde bevises!
Det sidste bevis for denne stadig varierede paastand frem
fører imidlertid professor Aall i sin
«Sats 4. Al individuel b evis st het, jå alt sjælelig
liv, som har kunnet virkelig iagtta s og st ude r es
metodisk, er knyttet til et legem lig organ: nerve
systemet.»
Av denne sats synes saa hr. Aall at slutte, at individuelt
bevissthetsliv heller ikke kan finde sted uten i forbindelse
med det legemlige, efter fysiologiens love fungerende nerve
system. Der skal dog hverken megen logik eller viden til
for at indse, at en saadan slutning ikke er bindende, og at
.det overhodet ikke gaar an paa denne maate at ville fore
skrive naturen den menneskelige iagttagelsesevnes snævre
grænser som de virkelige grænser for dens uendelige mulig
heter. Om vi end ikke direkte har kunnet iagtta individuelt
bevissthetsliv uten i forbindelse med nervesystemet, ligger
selvfølgelig deri intetsomhelst bevis for, at der ikke paa det
uhyre omraade av tilværelsen, som ikke er direkte tilgjængelig
for sanselig iagttagelse, meget vel kan forekomme intelligent
bevissthetsliv i forbindelse med andre stoflige former end
nerverne.
I saa henseende kan jeg henvise professor Aall til en
Hans tredje sats lyder saaledes :
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
