Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning.
at krænke de fuldstændig definerte fysiske love og processer,
som vi allerede kjender.»
Jeg har nu indgaaende paavist gehalten av professor
Aalls teoretiske angrep paa vor tids psykiske forskning. Men
da jeg jo seiv hverken er psykofysiker eller psykisk forsker
av fag, vil jeg endnu blot henvise ham til hans filosofiske
fagkollega, professor Arne Løchen, av hvis ledetraad til
hans populære forelæsninger ved Universitetets sommerkursus
i 1895 professor Aall vil kunne høste belæring om, at en
filosof i vore dage ikke saaledes kan gebærde sig, som om
der ikke eksisterte nogen virkelig spiritualistisk psykologi, og
som om hans egen, rent materialistiske psykologi var den
eneste videnskabelig mulige.
«Her gjør», skriver professor Løchen (side 16—17), «to
retninger sig gjældende i nutiden.
Den ene retning hævder, at der til hver forestilling svarer
en hjerneproces, og nåar en forestilling fremkalder en anden
forestilling, har dette sit legemlige uttryk deri, at en slik
hjerneproces fremkalder en anden lignende proces. Associ
ationslovene er derfor fra denne side fysiologiske love og
vil taa sin naturvidenskabelige forklaring, nåar fysiologiens
kundskaper om nerveprocessen engang kommer saa langt.
Videre utviktes denne lære konsekvent til den paa stand,
at der overhodet ingen sjælelig virksomhet gives, som ikke
har sit tilsvarende uttryk i nerveprocesser. Den sjælelige
række av aandstilstande og den legemlige række av nerve
processer løper altid jevnsides med hinanden. Denne lære
kaldes derfor paralel-læren.
Den anden retning, fortsaetter Løchen, vil ikke anerkjende
den fuldstændige paralelisme, men søker ved fysiologiske
og psykologiske kjendsgjerninger at paavise punkter i sjæle
livet, hvor den materielle proces svigter. I rent aandelige
virksomheter ytrer sjælens eiendommeligste liv sig.
Den konsekvens, der dragés videre av denne lære, er, at
sjælen er et væsen for sig, der staar i vekselvirkning med
legemet. Sjælen virker paa legemet, og dette igjen paa sjælen.
Denne lære kan kaldes spiritualismen.
Hverken for paralelismen eller spiritualismen, slatter
professor Løchen, er der naturligvis bragt fuldt bevis. Endnu
mere usikre blir antagelserne, nåar man søker at trænge
589
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
