Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Bull.
sin opgave at vække i sit folk en tilsvarende national selv
bevissthet, at skape en sterk følelse av, at det som var gjort
i 1814, bare var halvgjort gjerning, at der «endnu laa en lang
vei foran os, inden vi kunde siges at være naadd endog bare
saavidt i politisk og national selvstændighet som vore skan
dinaviske frændefolk». Paa den ene side gjorde han nok
historien til tjener for dagens politik; men paa den anden
side rykket han dagens politik op i et høiere plan, i historisk
belysning; han gav det unge, nationale venstreparti følelsen
av at tjene en aartusengammel utvikling, av at staa i pakt
med alle de samme kræfter, som hadde styret Norges historie
fra urtid til nutid.
Sars’s «Udsigt over den norske historie», som utkom fra
1873_91 ? blev derfor et av de virksomste redskaper til den
nationale vækkelse i Norge i den samme periode og endnu
længer; og den blev et kraftig vaaben for det parti, som satte
sig denne vækkelse til maal. At det motsatte parti ikke var
særlig henrykt over verket og manden, er da forklarlig nok; og
det pekte med hensynsløs voldsomhet paa den svakhet ved
«Udsigten», at den historiske videnskap deri ikke længer var
videnskap, nåar den tjente døgnets politik istedenfor hensyns
løst at søke sandheten.
Ikke saa direkte uttrykt som den politiske tendens, men
bærende for hele verkets plan laa en anden aandsretning,
som heller ikke smakte den konservative leir Sars’s natur
videnskabelige, evolutionistiske syn paa historien. Comte,
Darwin, Spencer hadde fonnet hans livsopfatning, som litet
stemte med den teologiske aand i Norge i 60- og 70-aarene.
Især ved universitetet blev dette motsætningsforhold sterkt
fremhævet; men Sars seiv brød sig aldrig om i religiøse og
moralske spørsmaal at ta saa skarpe ståndpunkter, som han
gjorde politisk. Her var det jo ogsaa langt fra, at hele ven
strepartiet stod enig. Og det er endnu den dag idag saare
langt fra, at et naturvidenskabelig syn paa verden og livet
kan sies at ha seiret i Norge. Sars’s relative forsigtighet paa
dette punkt har derfor været en av betingelserne for, at han
kunde naa den enstemmige anerkjendelse. Konservatismen
har kunnet late som den ikke saa, hvad han mente.
Det er det 19. aarh.s aand, som bærer Sars’s verk. Det
er snart sagt ikke den hovedstrømning i samtidens aandsliv,
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
