Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signe Greve Dal: En gammel historie i ny belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Signe Greve Dal.
Det er ikke faa dokumenter i sägens historie - - elleve
tykke bind, übetinget mest interessante er de i 1910 utgivne
«kjærlighetsbreve», hvis bind noksaa naivt er prydet med to
brændende hjerter i guid!
Ak, hadde der endda været brændende hjerter, men der
var kun ett, og det ene brændte med selvfortærende ild,
der ikke etterlot andet end aske.
Enestaaende skikket til at faa forstand av er den først
ifjor utkomne brevveksling, der omhandler tiden ira det første
møte til giftermaalet. Den røber os en genial mands stræv for
at vinde den kvinde, han med hele sin naturs halsstarrighet
har utset sig til sit livs medhjælp og hendes kamp mot sin
skjæbne, ikke i en hengivelse, hvis form er motstand, men i
fuldt alvor.
Vi forstaar ogsaa meget snart, at hans seier er det nødven
dige utfald - han er for sterk og hans aands herlighet for
stor. Seiv væbnet med forutfattet motvilje kan vi ikke staa
os for den.
Han er ogsaa meget mere sympatisk. Seiv siger hun, at
hun ikke er almindelig avholdt. Hendes mor elsker hende,
lrving elsker hende, Carlyle elsker hende og en eller to til
hun ikke vil nævne, ellers er hun nærmest frygtet. Vi tror
det gjerne og kan forståa gamle Stirling, nåar han siger, at
hun vilde vinde i elskværdighet, hvis hun ikke var saa for
bandet vittig!
Det ufattelige er bare, at en mand med Carlyles skarpsyn
og selvkritik, der altid med usvigelig sikkerhet vandret den
vei, der for ham var den ene rette, at han - - uten at være
blendet av forelskelsc i dette ene punkt valgte saa
uklokt.
Hvad han trængte, var en kvinde ved sin side, der uten
at generes av nerver med hengivenhet og troskap hadde
knnnet gjøre tjeneste som støtpute mellem ham og det
praktiske livs viderværdigheter, en der hadde fundet sin
lykke i at tjene ham og i fred latt ham faa fnldende sit
tornefulde løp.
De mænd, der har behandlet hendes historie, mener, at
hun her giorde fyldest for sig, at hun virkelig blev støt
puten, men paa bekostning av sin egen lykke.
Jeg kan ikke tro det. Hun hadde ingenlunde det tem-
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
