Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Signe Greve Dal: En gammel historie i ny belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Signe Greve Dal.
Jane Welsh kunde her tale av erfaring. Hun hadde følt
en saadan kjærlighet, der var villig til ethvert offer undtagen
ærens. Hun hadde elsket Edward Irving skjønne straalende
Irving men han var bunden, og hans forlovede vilde ikke
gi slip paa ham. Her ligger sikkert spiren til deres livs
tragedie. Al sandsynlighet taler for, at samme n var begges
store, sjeldne anlæg kommet til utfoldelse i et helt og fuldt
samliv fra hverandre kom de ind paa skjæve sidespor,
der for hende førte ut i sandet og for ham i aandelig mørke
og en fortidlig død.
Ufattelig er det, at ikke Carlyle advares av denne kjølige
fornuft. Men mands vilje er mands himmelrike, og han ved
blir at forsikre, at for ham vil en förening med en aand som
hendes være av uvurderlig betydning, værd ethvert offer und
tagen av netop de samme principper, som sætter ham istand
til at fortjene den og nyde den.
Han appellerer til hendes ærgjerrighet, hendes tørst efter
berömmelse. Han priser hendes literære talent, der slaar
ham med forbauselse og beundring. Hvis hun ikke blir sit
kjøns og sin tids pryd, vil han for altid ha forspildt sit ry
som literær kritiker. Og han vil være hendes lærer,
hendes ven og som beskytter staa mellem hende og et,
kanske til en begyndelse, uforstaaende publikum.
Ikke at han for sin part sætter begrepet berömmelse, saa
høit. Ak nei han føler sig overbevist om at den ikke
skaffer nogen varig glæde. Den eneste anerkjendelse værd
at tale om er det indre menneskes. Ingen vandt heller
nogensinde berömmelsen udelukkende eller hovedsagelig av
længsel efter den ! Enhver ny idé hun optar i sig, enhver
ny kundskapsgren hun behersker, gjør henne rikere og mere
misundelsesværdig, seiv om der ikke er andre levende væsener
end hun seiv vidende om det. Denne bevissthet gjør os til
herrer over vor egen bestemmelse, den er den sikreste vei
til at naa berömmelse og den bedste maate at gjøre os uav-
hængig av den ,
Og litt efter litt laaner han hende sit syn paa mennesker
og forhold og omformer hendes aand i sit billede. Tilværelsen
uienfor ham blir tom og indholdsløs, ikke livet værd. Den
sidste skranke falder, da en utenforstaaende paalægger hende
som en æressak at fortælle Carlyle om hendes ungdomskjær-
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
