Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøker - Sigurd Meidell: Hjalmar Christensen: «Fogedgaarden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nve bøker.
av nittiaarene. Den har som undertitel «av en bygds historie».
Det forklarer vel fortællingens store bredde og præciserer
dens krav paa at opfattes som det kulturhistoriske dokument
den under enhver omstændighet ogsaa uten denne for
klaring eller undskyldning vilde være. Efter min mening
betyr den bredde fortællingens sidste del har faat, en teknisk
svakhet; rammen hol de r ganske vist, men indholdet truer
med at sprænge den. Boken er først og fremst et værdifuldt
skjønliterært arbeide, har som saadant sine særlige krav,
som ikke ustraffet tilsidesættes eller krænkes. Efter min me
ning er det derfor en feil, nåar fortællingens traader er spun
det langt utover det punkt, hvor romanen ender ved løit
nant Mowatts stabbesten. De henimot hundre nye sider med
deres splinternye mennesker har nok selvstændig interesse, har
sit eget kunstneriske og maaske ogsaa sit kulturhistoriske
værd, men i fortællingens økonomi betyr de snarere et minus
end et plus. Det er næsten som at faa en lang efterpaa
forklaring til en historie, hvis point er ypperlig gjengit og
straks opfattet av alle. Overfor en saa talentfuld forfatter og
kritiker vil jeg nødig anvende en frase som den forslitte om
die Begrenzung og der Meister. Men jeg vil si, at det fristende
milieu og dets udmerkede mennesker har fristet forfatteren
til en viss charmant ødselhet, hvor han hadde hat baade
raad til og aarsag til at spare.
Men dette er nærmest en formel og i ethveri fald ingen
væsentlig anke. Et verk som «Fogedgaarden taaler en belast
ning utover de literære reglementere lastelinje. Ved siden
av Jens Tvedts ypperlige bygde- og folkelivsskildringer fra
Vestlandet er disse Christensens fortællinger det bedste norsk
literatur har frembragt paa det felt. Tvedts set fra fjord
bondens egen tankeverden, hans følelsesliv og forestillingskreds
og gjengit i hans maalføre, Christensens opfattet og gjengit
fra den konditioneredes standpunkt, men med stor intuitiv
evne, med en digters forstaaelse og med et solid kjendskap
til forhold og mennesker, som gjør skildringen saa paalidelig
og læseren saa rik paa mangfoldig gjenkjendelsens glæde. De
har begge det tilfælles, at de ser ind enfra, sin bygd og dens
mennesker. Det er ingen landliggerbesøk eller reiseminder,
som utstyrer disse forfattere med nødtørftig lokalkjendskap
og brukbart landsens personmateriel. Bygden er deres hj em,
658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
