Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Kirke og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Johannes Ording.
I denne situation paatrænger det store spørsmaal sig til
alvorlig overveielse, hvorledes de som opfatter religionen i
protestantismens aand, maa stille sig til kirken. Kan kirken
som den er eller som den kan tænkes at bli sies at være
tjenlig for en religion som hviler paa personlig sand het?
Man er ikke her hjulpet med den almindelige indsigt at
kirkens aandelige samfundsform ifølge sakens natur altid maa
bevare sammenhængen med fortiden, og at det aandelige
fremskridt som begynder i de enkelte, først efterhaanden kan
komme til uttryk i samfundet. Spørsmaalet er nemlig om
ikke motsætningen mellem det personlige sandhetsliv og
kirken er for sterk, og om man kan tiltro kirken de
utviklingsmuligheter som er nødvendige, forat dens former skal bli
uttryk for personlig overbevisning.
Mere har den indsigt at bety, at de religiøse forestillinger
og uttryk altid er billeder og symboler, som tjener til at
giøre de religiøse ideer og det religiøse sindelag anskuelige,
og at det aldrig kan lykkes at gjøre disse forestillinger til
dogmer eller til begreper med teoretisk, videnskabelig
gyldighet. Ethvert dogme kan kritisk opløses. De religiøse uttryk
spiller ogsaa ofte i forskjellige farver. Sammen med
grundtanken og grundfølelsen følger forskjellige ledsagende
forestillinger. Og efterhaanden kan uttrykkets betydning
merkelig forskyves. Intet sprog er mere i bevægelse end det
religiøse. Det ser vi f. eks. klart i det nye testamente. Her
gydes stadig nyt indhold og liv i de traditionelle uttryk. Det
gjælder selve gudsnavnet, faderen i himlen, det gjælder «Guds;
rike», «Mesias», «opstandelsen» o. s. v. Paa samme maatc
med de kirkelige formler. Deres fordring paa at være
dogmer brister navladelig mot livets egen magt. Derfor kani
man ogsaa ved bruken av dem til en viss grad bevare sin
indre frihet og sandhet, selv om de ikke er det bedste uttryk
for sandheten. Endvidere er det saa, at den kirkelige
overlevering i bekjendelse og ritual som helhet set kan bringe"
frem for menighetens bevissthet de religiøse grundtanker og;
grundværdier, som man kan komme til paa oplevelsens og;
sanddruhetens vei. Det er forsaavidt ikke anderledes medi
denné overlevering end med Bibelen. Ogsaa den
nytestamentlige overlevering tjener som helhet set til at gjøre
nærværende de religiøse grundværdier, fremfor alt Jesu personi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
