Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. K. Schønheyder: Socialøkonomiens arbeidsmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Dr. K. Schønheyder.
skabelig betragtning av den økonomiske virksomhet i dens
forskjellige ytringsformer.
Samfundslivet og dets utvikling frembyder en broget
mangfoldighet av meget forskjelligartede fænomener. Hvad man
med ett ord kalder kultur, er saa sammensat, de enkelte dele
saa nøie forbundet, at det kan synes mere end vanskelig at
utskille og avsondre det stof som skal danne grundlaget
for en speciel økonomisk videnskap. — Men midt i denne
brogede masse staar dog menneskenes økonomiske tilværelse,
deres planmæssige virksomhet for at opnaa en stadig fortsat
og vedlikeholdt tilfredsstillelse av de mange forskjelligartede
kulturbehov, — som det egentlig centrale — nervus rerum
— i det realistiske menneskeliv og i samfundslivet. — I al
livets realisme er det økonomiske den egentlig realistiske
del, — realismen par excellence.
Det er det eiendommelige ved de økonomiske teorier, at
de behandler ting som er menneskene likesaa selvfølgeliige
som mat og drikke. — Og hvis en lægmand faar høre at den
økonomiske videnskap behandler netop denne dagligdagse
behovstilfredsstillelse efter den høiere matematiks formler, s.aa
er det egentlig ikke at undres paa om han — ut fra sime
dagligdagse forestillinger ryster litt betænkelig paa hodlet
over den moderne videnskabelighet.
Om man bare nævner et ord som penger eller pris, siaa
vil de færreste uten nærmere forklaring kunne indrømme at
det at skrive en avhandling om et saadant emne er andlet
end bortkastet tid og blæk. Man kan skrive avhandlinger
om sjælens udødelighet. Men penger! . . . Professor
Schniod-ler fortæller at en ung mand engang kom hen til ham eftier
en forelæsning over socialøkonomi og bad ham i kortest
nim-lige træk gi ham en recept for hvad man skulde gi øre for ;at
bli rik. Den unge mand blev sikkert meget skuffet, kanske
ogsaa litt gram i hu, da han hørte at det laa utenfor
socialøkonomiens muligheter at gi en saadan recept.
Denne unge mand er nok ikke den eneste for hveim
denne mangel ved den socialøkonomiske videnskap er
ems-betydende med at det ikke lønner sig at studere økonomii.
Og de som ikke tænker saa, de tænker ikke sjelden:
studere økonomi? Vrøvl! Praktisere økonomi, det er helle
saken. Ikke teori, men praksis. Man vil nødig tilkjende te-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
