Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. K. Schønheyder: Socialøkonomiens arbeidsmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialøkonomiens arbeidsmark.
19
Det mest fremtrædende og iøinefaldende ved tre saa
uensartede fænomener som det at et legeme falder til jorden, —
at en ballong stiger tilveirs, — og at planeterne kredser om
solen, — er netop det som gjør dem uensartede. Og dog
eide alle tre utslag av én og samme lov. For at opdage og
nærmere formulere denne lov — denne ensartethet i det
uensartede — maa man rigtignok være et videnskabelig geni
som Newton.
Der er dem som mener at man ved denne abstraktion
paa økonomiens omraade faar et falskt billede som meget
langt fra svarer til virkeligheten eller kan anvendes paa
virkeligheten. Og det er virkelig merkelig hvor vanskelig det er
at overbevise disse mennesker om at de økonomiske love og
kræfter virker og gjør sig gjældende, selv om de meget
sjelden eller aldrig forekommer i sin kemiske renhet.
For at bli staaende ved Malthus, saa var det jo
naturligvis ikke hans mening at si, at der altid maatte vedbli at
være overbefolkning i verden med derav følgende nød og
elendighet for de mange. Malthus fremhævet nemlig selv
uttrykkelig at der var to veier som førte til folkemængdens
nødvendige begrænsning. Den ene var nøden og elendigheten
som forøgede dødeligheten, og altsaa tjente som en
automatisk bremseindretning paa folkemængdens altfor sterke
forøkelse. Og det var denne automatiske (eller naturlige)
bremseindretning som man netop burde overflødiggjøre ved
den frivillige avholdenhet fra, eller utsættelse med egteskap
(Malthus selv tænkte sig ikke nogen anvendelse av preventive
midler for at begrænse fødslernes antal). — Vilde man
undgaa det ene, maatte man forsterke virkningen av det andet
middel. Enten større dødelighet og mere nød, eller færre
fødsler. Noget tredje gaves ikke.
Og hvem vil kunne benegte at denne Malthus’s forenklede
og storslagne skildring av de menneskelige forhold kan
anvendes paa virkeligheten, selv om forholdene i virkeligheten
er bet)^delig mere komplicerte. Erfaringen og en dypere
indtrængen i emnet viser at forbedrede økonomiske kaar skaper
en større ansvarsfølelse. Ingen vil vel derfor nu — som
Malthus — proklamere at det nytter litet at søke at forbedre
kaarene for arbeiderklassen, hvis man ikke samtidig ad
andre veier bringer dem til at føie større ansvar ved at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
