Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR I FOR EA LD.
For kort tid siden sat jeg en dag i den underjordiske
jernhane i New York. Ved siden av mig sat to mænd,
velklædte og tilsyneladende mænd i ret gode stillinger, fredelige
borgere paa veien hjem fra sin forretning. Det eneste
paafaldende ved dem var de truende blikke, de tilkastet et
par sterkt utpyntede damer paa sætet like overfor. Disse
damers elegance var unegtelig ogsaa en smule utfordrende,
som de sat der, hver med sine bugnende
guldportemonnæer og diamanter baade paa de dertil indrettede og
dertil ikke indrettede steder. Øiensynlig nok var det et par
parvenufruer, som hadde været i butikker og nu skulde hjem
til middag; men der er virkelig for mange av den slags i
New York, til at man kan ha tid til at se sig gal paa dem,
hver gang man møter dem. — Paa Grand Central stationen
skulde vi alle ut. Pludselig løfter den ene av de to mænd
sin haand truende mot damerne og brøler til dem. «Ja gaa
I kun; men det varer ikke længe før den røde hane skal
gale over jeres tak. Nu har vi sultet og tørstet længe nok,
nu er det tid, da vi skal mætte os i jeres og jeres børns
blod.» — Damerne flygtet rædselslagne; — det var ikke til
at undre sig over; men hvad der slog mig, var at bemerke,
at ikke én eneste én tok dem i forsvar. Tvertimot; det var
øiensynlig, at den aldeles overveiende del av tilhørerne
sympatiserte med de to banditter.
Slike stormvarsler kan man ikke godt la uænset. Især
ikke, naar det som her ikke er et enestaaende tilfælde, men
utslag av en stemning i store dele av folket, en stemning der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
