Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kultur i forfald.
29
end i 1900, og morbus Brightii 131 % flere. Livet er blit saa
langt haardere og bitrere, følgelig slites det op langt før. Siden
1900 er dødeligheten blandt folk fra 40 til 50 aar gamle
forøket med 34 %, blandt 50 og 60 med 22 % og blandt
60 og 70 med 25 °/o. — Kroniske sygdomme, sier dr. Kellogg,
medlem av Michigan State Board of Health i en artikel i
The New York Medical Journal, er ansvarlige for halvdelen
av dødsfaldene i de Forenede Stater eller for omtrent 750000
aarlig. Halvdelen av disse, eller 350 000 mennesker, vilde
ikke være døde, hvis den almindelige sundhetstilstand var
likesaa god som for 30 aar siden. Og professor Fisher av
Yale universitet anslaar det pekuniære tap foraarsaket ved
undgaaelige dødsfald i de Forenede Stater til l1/« milliard
dollars aarlig.
Vi lever i en tid, da vor saakaldte civilisation daglig
gjør nye fremskridt. Der gaar knapt noget eneste aar, uten
at lægevidenskapens dyrkere avlokker naturen en eller anden
av dens hemmeligheter og sparer liv. Dødeligheten blandt
børn og unge mennesker avtar, og avtar endogsaa i en
saadan grad, at den almindelige dødelighetsprocent synker i de
fleste civilicerte lande. Men mere kan lægerne ikke gjøre.
Det er deres sak, som styrer land og rike, at skape saadanne
sociale betingelser, at vi ikke slites op i sult og elendighet,
eller for dem av os der er heldige nok til at komme paa
livets solside, i en aldrig tilfredsstillet jagen efter guld —
slites op og dør i en alder, da vore fædre og bedstefædre
endnu stod i sin manddoms kraft. Det er kun delvis sandt
hvad den bekjendte dr. Grotjahn i Berlin nylig skrev, at den
bedste maalestok for et folks kultur er dødelighetsprocenten.
Dødelighetsprocentens høide staar i en nøie forbindelse med
det positive kulturarbeide, der utføres for at spare liv. Men
naar alene i de Forenede Stater aarlig 350000 mænd i sin
bedste alder maa bøte med livet, fordi vor kultur ikke har
formaadd at skaffe dem tilstrækkelig gunstige livsbetingelser,
fordi hele vor kultur er bygget paa social uret, da beviser
en formindskelse i dødelighetsprocenten kun — hvad ingen
vil benegte — at selv med plastre paa samfundsuretten kan
der naaes visse resultater. — Den avtagende dødelighetsprocent
har forøket menneskets gjennemsnitslevealder med 15 aar i
løpet av det sidste aarhundrede, og vore sociale reformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
