Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kultur i forfald.
37
arbeide elleve lange timer for at bringe varer, som sendes
til fremmede lande og byttes bort mot de mest utsøkte
luk-susgjenstande, der pryder de rike grundeieres hjem og deres
kvinder. Til syvende og sidst er det saaledes disse
luksusvarer, som arbeiderne er blit tvunget til at producere i
stedet for næringsmidler og klær til sig selv, og i et land, hvor
produktionen endnu er saa gammeldags som i Østerrike, kan
arbeidskjøperne vel omtrent naa at forbruke alt, hvad de
faar i vederlag for arbeiderens slit.
Men i mere moderne lande er dette ikke tilfældet, og jo
mere moderne produktionen er, jo mere utbytte bringer den —
ikke til arbeideren, men til grundeieren. Mænd som
Rockefeller og Astor kan ikke med anvendelse av den mest
sybaritiske luksus forbruke indtægterne av sin formue. De
maa bestandig anbringe en del av disse indtægter i nye
foretagender; de maa bestandig anlægge dem i jord. Alle de
store trustuhyrer, som utsuger Amerika har sin basis i
jordmonopoler, og med den bestandig stigende koncentration
av rigdommen paa de faa hænder forøkes antallet paa
trusterne, og størrelsen av de arealer, som eies av
trustmagnaterne. Amerika, dette rike vældige land, kunde med lethet
ernære mange ganger dets nuværende stakkels 90 millioner
mennesker; men overalt er den produktive jord optat.
Opiat, men ikke benyttet. Ti trustherrernes formaal er jo netop
ved at indskrænke produktionen at holde priserne oppe. Og
mens derfor arbeiderne i hundredtusenvis er avskaaret fra
at tjene sit brød i alle de grener av produktionslivet, som
trusterne har bemægtiget sig, maa hele det arbeidende
Amerika betale dyrtidspriser for de produkter, som fremstilles av
disse. Og det er kun faa grener av produktionslivet, som
trusterne ikke har anset det for møien værd at slaa sig over.
Er den direkte skade, som herved gjøres uhyre,
er den indirekte endnu større. Jernbaneaktierne eies av
trustmillionærerne, som imot lov og ret i landet gir
præferen tialfragtrater til hvem de maatte ønske at begunstige. Og
jorden langs banerne eies som regel av jernbaneselskaperne,
saa den bonde, der ønsker en farm, maa betale selskapets
pris for adgang til jorden. Har han saa faat jord, begynder
først ret trusterne at beskatte ham. Alt hvad han skal kjøpe,
er mer end fordoblet i pris, maskiner, klær, sko — alt; men
har han noget at sælge, maa han smukt sælge til trusterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
