Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aaiidsarbeide.
67
raskelse, da man hos uranblende eller bekerts, et sort mineral,
som navnlig forekommer ved Joachimsthal i Böhmen, fandt
en radioaktivitet, der var flere ganger større end det metalliske
urans. Aktiviteten kunde følgelig ikke skyldes uranet alene,
men der maatte være en anden og virksommere substans
tilstede. Hermed var et nyt spor git; utførlige
undersøkelser, som viste, at intet av de kjendte elementer besad
en lignende aktivitet, bragte fru Curie til den slutning, at den
sterke straaling maatte skyldes et nyt i bekertsen
tilstedeværende grundstof, som da det tidligere var blit overset,
sandsynligvis maatte forekomme i meget smaa mængder.
Fra Joachimsthal fik egteparret Curie nu av den
østerrikske regjering overlatt en ton bekertsrester og tok sammen
med Bemont i 1898 fat paa at søke efter det ukjendte stof.
Gjennem de møisommeligste og vanskeligste
adskillelsespro-cesser blev det ene efter det andet av de kjendte grundstoffer
utskilt av raamaterialet. At man var paa rigtig vei, blev
uavladelig kontrolleret derved, at residuet stadig tiltok i
aktivitet, hvilket kunde maales ved straalernes intense elektriske
virkninger. Herved blev der i kemien indført et analytisk
hjælpemiddel likesaa nyt og originalt, som spektralanalysen i
sin tid var, men flere tusen ganger ømfindtligere. Det
kjæm-pemæssige arbeide, der i like grad krævde skarpsind og
utholdenhet, belønnedes tilsidst med fundet av et nyt metal,
som blev kaldt radium eller «det straalende» og er det
merkeligste av alle hittil kjendte legemer. Dets aktivitet kan
vanskelig maales med nøiagtighed men anslaaes til ca. 2
millioner (naar uran fremdeles sættes som enhet).
Fremstillings-maatens enkeltheter kan ikke refereres i korthet. Om
van-skeligheterne faar man imidlertid et begrep, naar der anføres,
at 1 ton (1000 kg.) raamateriale kun leverer 0.1—0.2 gram
radium. I 1904 var der i Frankrike neppe fremstillet mere
end i alt 1 gram radium, og hele verdens forraad er
sandsynligvis endnu kun nogen faa gram. Radiumsaltene er
derfor de kostbareste av alle legemer, og prisen er for tiden ca.
300 kroner pr. milligram. Utsigterne, til at de skal bli mere
tilgjængelige, er desværre ikke meget lyse; radioaktive
uran-og thormineraler forekommer vistnok mange steder, bl. a. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
