Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Vort nationale demokrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vort nationale demokrati.
111
1905. Begivenheterne fra det aar kan fremdeles kaste
slagskygger. Det kommer vel av, at den nye politiske kamp endnu
ikke har naadd nogen dramatisk tilspidsning. Vi staar —
som Carlyle sa om sin tid — «between two worlds, the one
dead, the other powerless to be horn».
Det vilde været naturlig, om efter 1905 de sociale
spørsmaal ogsaa hos os hadde trængt sig helt i forgrunden. Og
takket være venstres politik efter konsolideringen av 1908 er
dette ogsaa delvis begyndt at ske. To ting har imidlertid
sinket utviklingen : samlingspolitikken og maalsaken.
Samlingen av 1905 betød ikke de gamle partiers gaaen op
i en høiere enhet, men bare en sammenslutning om
gjennemførelsen av én bestemt sak, — bestemt til at falde bort, naar
denne var løst. For de konservative, som efter sin natur er
mot al indrepolitisk kamp, kom imidlertid denne fred,
«arbeidsroen», til at staa som noget mer end et middel. Den
blev et maal. Den indrepolitiske uskyldighetstilstand sommeren
1905, da ulven og lammet græsset side om side, blev for dem
det tapte paradis. Og i samlingens hellige navn vendte de
sine vaaben mot de formastelige utbrytere, de radikale og
socialisterne. Slik gik partiernes samling over til samlingens
parti — en selvmotsigelse i ord; for partier og samling, det
er splidagtige begreper.
Paa denne maate vokste den nye, den anden
samlingstanke frem: tanken om de borgerlige partiers samling mot
socialisterne. En tanke som høire pleier at forme omtrent slik:
Høire og de liberale repræsenterer individualismens
idé,arbeiderpartiet socialismens. Mellem disse to idéer er der ikke plads
for noget mellemstandpunkt, venstres rabulister vil gaa
socialismen ivold, de roligere, sindigere elementer inden partiet
vil slutte sig til den sunde liberalkonservative politik, venstre
vil paa denne maate skrumpe ind og dø, og paa dets grav kan
skrives disse vakre ord fra sagaen (for naar en tiende falder,
pleier man jo av glæde herover at gi ham en vakker gravskrift):
Klemt mellem skjolde
blev heltens død.
I vore dage skrives der imidlertid stadig nekrologer over
dem som endnu staar i fuld livskraft; det pleier ikke at bety
meget. Det gjør det heller ikke her. Venstre gir nemlig
stadig kraftfulde livstegn fra sig; ja — i virkeligheten har al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
