Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 Av det moderne aandsarbeide.
trængende liönigenslraaler, der er av samme natur som
radiums y-straaler. Hvad vi i Røntgenrøret ser, er altsaa en
radiums spaltning lignende proces, fremkaldt ved luftfortynding
og elektrisk strøm.
Lyset kan utfolde en lignende virkning; utsættes en
sink-plate for ultrafiolet lys, da utsender den elektroner. Flere
andre metaller, f. eks. platina, sølv, kobber og aluminium,
avgir elektroner, naar de utsættes for kanalstraaler. Alt
dette tør ansees som spaltninger av almindelige grundstoffer.
Maaske er, som allerede før nævnt, al materie ogsaa under
almindelige omstændigheter radioaktiv, d. v. s. befinder sig i
opløsningstilstand, uten at det kan iagttages ved de metoder,
man for tiden raader over; til at paavise partiklerne kræves
nemlig, at de optræder i en viss mængde, og navnlig at de har
en viss hastighet.
Endvidere synes varme at kunne fremkalde atomspaltning,
ti flere metallér begynder ved rødglødhete at utsende
elektroner; for varmens spaltende virkning taler ogsaa den
om-stændighet, at man ved spektralanalysen paa de varmeste
fiksstjerner kun finder de letteste grundstoffer, nemlig vandstof og
helium. Enkelte fænomener (forøket ledningsevne av luft,
der er indesluttet i metalbeholdere) er tydet derhen, at
metallerne allerede ved almindelig temperatur avgir «-partikler.
Det er sandsynlig, at verdensrummet er opfyldt av sværme
av elektrisk ladede partikler, |3-partikler eller elektroner, som
stammer fra glødende stjerner, inden vort planetsystem
nærmest fra solen. Disse har for os faat en særegen interesse
ved de stort anlagte undersøkelser, som vore landsmænd
Birkeland og Stormer nylig har offentliggjort. Vor jord kan,
som bekjendt, sammenlignes med en kuleformet magnet
med en nordpol og en sydpol. Et av Birkelands smukkeste
eksperimenter bestaar i, at han anbringer en kuleformet, med
bariumplatincyanur dækket magnet inde i katodestraalerne,
der, som ovenfor er sagt, bestaar av elektroner eller
«katodepartikler». Det viser sig nu, at disse, naar magneten er svakt
ladet, indsuges ved kulens ækvator og her danner et lysende
belte. Er magneten sterkere ladet, da samles
katodepartiklerne i to ringer, der ligger henimot begge kulens poler. Er
kulen meget sterkt magnetiseret, da sees katodestraalerne
i disse belter at falde ned som lysende baand av straalefor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
