Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131 Av det moderne aandsarbeide.
Anvendes dette paa den ovenanførte stamtavle, da blir
resultaterne følgende: Heliums atomvegt er 4. Uran
(atomvegt 238.5) og dets nærmeste efterkommer taper, som det vil
sees, tilsammen 3 «-partikler = 3x4= 12, førend vi
kommer til radium. Dettes atomvegt skulde altsaa være 238.5
H- 12 = 226.5, hvilket fuldkommen stemmer med den av
fru Curie ad eksperimentel vei fundne vegt. Under de videre
forandringer gjennem emanationen, radium A o. s. v., tapes
yderligere endnu 5 ce-partikler = 20, og det ukjendte
slutnings-produkt skulde altsaa ha en atomvegt av ca. 206.5, d. v. s.
vi kommer til bly, hvis atomvegt er bestemt til 207. Efter
dette maa det ialfald ansees som en meget plausibel
formodning, at bly er det sidste endeprodukt an urans og radiums
spaltninger. Det fortjener at tilføies, at bly i virkeligheten
altid er tilstede i uranmineraler. Om utviklingen hermed er
helt avsluttet, vites endnu ikke. Der er adskillige opgaver
om, at ogsaa bly er svakt radioaktivt, altsaa befinder sig i
en fortsat opløsningstilstand, som vil føre til nye led, men
herom vites endnu intet sikkert.
Vi føres ved disse undersøkelser like paa temaet om
grundstoffenes overgang i hverandre. Det er ofte sagt, at
al-kemiens tider vender tilbake, og man har opkastet
spørsmaa-let, om det ikke skulde kunne lykkes at fremstille guld.
Svaret lyder, at muligheten ikke længer kan benegtes, men at
guldet i saa fald kun vilde bli et uvæsentlig biprodukt i
sammenligning med de langt større værdier, som vikle vindes.
Dette vil fremgaa av følgende ræsonnement av fysikeren
Bloch :
Hvis atomerne har den her omtalte meget sammensatte
bygning, saa maa der til samlingen av disse komplekser av
tusen lynsnart kredsende legemer være medgaat umaadelige
energimængder; disse maa nu ligge opmagasineret, latente
i atomet og ved dets sprængning bli fri. Denne
forutsæt-ning har faat den fuldkomneste bekræftelse. Enhver
radioaktiv proces ledsages av frigjørelse av energi, og der optræder
ved radiums spaltning bl. a. en varmeutvikling, som millioner
ganger overgaar den, der iagttages selv ved de heftigste av de
almindelige kemiske processer. 1 gram kul gir ved sin
forbrænding 7 varmeenheter og er dermed opbrukt; 1 gram
radium utvikler i 1 time mere end 100 varmeenheter og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
