Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Krisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Nils Vogt.
eller git et beskedent omfang, eller den vilde — om den
viste sig forgjæves — ha bevirket en del statsraadet krav
paa at træde tilbake, uten noget skriftlig paatryk fra gruppens
side. Hvad enten det ene eller det andet var hændt, vilde
vi da undgaat de led i operationen, som har git paaskud til
at tale om gruppestyre, kotterivæsen, brud paa
parlamentarismen osv. Ti hvad vilde indtruffet, om ministeriet paa
grund av indre uoverensstemmelse maatte søkes omdannet:
Enten at statsministeren frivillig var traadt tilbake eller hadde
søkt en rekonstruktion. Men for begge tilfælde forelaa der
en bindende overenskomst mellem partierne, offentliggjort
efter ministerdannelsen i 1910, men hittil ikke offentlig
omtalt i denne krise. Dens ord lyder:
«Efterat regjeringen er dannet, maa der ikke vilkaarlig
ske nogen forandring i fordelingen av pladsene mellem de
to grupper. En saadan forandring maa ikke ske uten efter
konferanse mellem grupperne ved deres tillidsmænd. Skulde
der bli spørsmaal om ny ministerchef, maa heller ikke dette
avgjøres uten konferanse mellem grupperne.»
Var der indtraadt en indre-ministeriel krise, før
grupperne hadde talt, var altsaa statsminister Konow henvist til
at indbringe krisen netop for det forum, som han nu har
negtet at svare for, det samme forum, hvor hans ministeriums
tilblivelse blev sikret, uten nogen medvirkning av det
samlede Storting eller de deri repræsenterte politiske motstandere.
Nu — forpligtelsen var der selvfølgelig likefuldt, enten
krisen kom utenfra eller indenfra, og det er hittil ikke
forklaret, hvorledes statsminister Konow saa blindt kunde sætte
sig ut over den. Men naar saa skedde endog til den
yder-lighet, at hr Konow uten opdrag fra nogen side gik igang
med de bedrøvelige forsøk naa at danne et frisindet-radikalt
«forretningsministerium» — forsøk, som savner ethvert
parlamentarisk sidestykke i vor historie og enhver parlamentarisk
berettigelse — saa maa vel forklaringen til en saadan
handle-maate søkes i hans fornegtelse av høiregruppens ret til
ind-gripen paa eget initiativ og til at øve pres paa en del av
ministeriets medlemmer.
Den enkelte ministers ret til at træde tilbake, fordi
samarbeidet synes ham umuliggjort ved chefens offentlige
optræden i en ømtaalig sak, den kunde ialfald ikke vel bestrides.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
