Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulstreiken og den revolutionære bevægelse i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulstreikeii og den revolutionære bevægelse i England.
153
opgave den end paalægger en ny meddomsret) er i hvert
fald en institution, som nødvendigvis vil høre med i en fuldt
organisert socialdemokratisk ståt, hvor der selvfølgelig ofte
vil forekomme strid om arbeids-vilkaar. Ingen kan benegte,
at industriel meddomsret er en egte socialdemokratisk
institution. Og at uten den har vi social borgerkrig, som vil
opsluke en stor del av de kapitaler, der skulde socialiseres.1
Kjæmpestreiken i England skyldes altsaa efter min
opfatning en samvirkning mellem to bitre skuffelser, som de
britiske arbeidere har lidt i det sidste tiaar. For det første er
den reelle arbeidsløn (lønnens kjøpe-evne) gaat sterkt tilbake
paa en tid, da forretningslivet for en stor del har blomstret
og de rike er blit endnu rikere. For det andet har de
engelske arbeidere været dypt skuffet i sit (især ved valgene i
1906 vakte) haab om en rask fremgang i arbeidernes
repræsentation og indflydelse i underhuset.
Hvad de britiske arbeidere møisommelig har tilkjæmpet
sig ved en hel menneskealders collective bargaining (eller
løns-forhandlinger gjennem mægtige organisationer, støttet
av streik eller trusel om streik), det er gaat i vasken ved
prisernes stigning. Og ad politisk vei synes der for tiden at
være liten utsigt til nogen hurtig oprykning til magten for
de britiske arbeidere, — i motsætning til deres australske
brødre.
Men til disse to skuffelser kommer endnu et tredje
moment, nemlig et nyt svimlende haab. Et haab, som for
mange er berusende. Syndikalismen eller den industrielle
militarismes, som vil ha voldsom klassekamp for en stor
del for selve kamplidenskapens skyld, — dette parti har
fundet en forholdsvis ny snarvei til generalstreik. Nemlig
den at benytte sig av, at visse grupper av
fag-arbei-dere er faktiske monopolister. Det gjælder til en viss grad
transport-arbeidere, især i et industri- og handelsland som
England. Men det gjælder endda mere kulgrube-arbeiderne i
England.
1 Socialdemokratiets for tiden største videnskabelige kapaciteter, professor
Sidney Webb og hans højtbegavede hustru Beatrice Webb (Herbert Spencers
fosterdatter), uttalte sig i fortalen til 2den utgave (1902) av sit store hovedverk
Industrial Democracy meget gunstig om Ny Seelands industrielle
meddomsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
