Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinier i moderne Litteratur.
159
at den kunde løse alle Spørgsmaal, overvinde alle
Vanskeligheder.
Denne nye Tro skabte, som de alle véd, ogsaa en ny
Digtning, Naturalismen og Realismen, men naar man taler
om Realismens Tidsalder, gaar det ikke an udelukkende at
tænke paa Digtningen, thi den var kun et enkelt Udslag af
noget meget mere omfattende. Ogsaa i England, hvor
Litteraturen kun i ringe Grad har fulgt de europæiske Slagord,
har man ikke desto mindre ligesaa vel som paa Fastlandet
været gennemtrængt af den nye Tids Aand, har senere følt
Ulæmperne ved den og forsøgt at reagere imod den.
Realismen var en Helhedstilstand, og mange Steder varer dens
egentlig litterære Herredømme kun kort. I Sverige Tiaaret
1880—1890, i Tyskland Tiaaret 1890—1900.
Realismens Tid var Eksperimentalvidenskabens
Blomstringstid. Blikket var rettet udefter. Man opnaaede for
hver Dag der gik større Herredømme over Stoffet og
uvilkaarligt blev det stoflige den sande Virkelighed, den hvorpaa
man stolede, den, hos hvilken man søgte sin Viden, og det,
man kaldte Metafysik, blev kasseret som unyttigt Hjærnespind.
Det var endvidere «Nutidens» Tidsalder. Man havde i
særlig Grad Blik for det Stykke Tid, der laa ligefor. Man
havde fra Videnskaben vænnet sig til at gaa ud fra det
nærmestliggende, den Genstand man havde i Haanden, og
derefter i smaa sikre Skridt videre, og man overførte denne
Metode til det aandelige Omraade, hvor den hurtig blev til
en ejendommelig Kortsynethed. Det var endelig ogsaa den
nøgterne og klare Logiks Tidsalder. Ikke at lade
sig holde for Nar var det vigtigste. Blot intet Fantasteri,
d. v. v., regne med Menneskene og Virkeligheden, som den
var, og hvorledes den var, derom havde Videnskaben givet
Besked : Virkeligheden var styret af ubøjelige Love og
Menneskene af deres fysiske Tilstande og deraf følgende
Lidenskaber og Begær.
De Formler, hvormed Realismen arbejdede, var saa
nemme, saa indlysende. Man anlagde realistiske Skoler
rundt om i Landene, som man anlægger Fællesmejerier.
80’erne var dens klassiske Periode. Paa den Tid ragede
Jærn-kanslerens Skikkelse op, og hans kyniske for den nærmeste
Betragtning saare realistiske Statskunst beherskede den euro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
