Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinier i moderne Litteratur.
171
Udtryk med Gorki som mere end et Tilfælde, som et
Symptom.
Det forekommer mig da, at man, naar man, i Stedet
for at gaa tilbage, holder sig til de karakteristiske samtidige
litterære Fænomener, faar et Billede af en Bevægelse, der
nøje svarer til det Resultat, vi kom til.
I et Tidsrum, der nogenlunde strækker sig fra 1897 og
ind i dette Aarti, fremkommer der en Række Værker, som
gør et mer eller mindre stærkt Indtryk paa Samtiden, alle
føles som nye og ejendommelige i Forhold til det, der gaar
forud og som nydes med Regærlighed af Læsere og Tilskuere.
Undersøger man denne Litteratur nærmere, vil det vise sig,
at der i Værker, der er uafhængige af hverandre, og som
aabenbart stammer fra højst forskellige Individer, findes
paafaldende Ligheder, Personer og Situationer, der
indbyrdes ligner hinanden, men som er mærkbart forskellige
fra det foregaaende.
Man har i Meteorologien noget, der kaldes Isobarer,
Linier, der forbinder Punkter med samme atmosfæriske
Tryk. Saadanne Isobarer kan man ogsaa tegne fra Værk
til Værk, der er opstaaet under lignende aandelige
Spændingsforhold. Jeg skal antyde en saadan Linie. Den gaar fra
Gorki o v e r T li o m a s M a n n, Frenssen, Jakob Knudsen
til Selma Lagerlöf og tilbage til Gorki. Gorki’s
prægtige Bog, «Forna Gordejef», er i stærk Forkortning, og
derfor mindre klar, bygget over samme Motiver som «Huset
Buddenbrook». Begge Bøger handler om Tankelivet, der
æder Styrken, om Slægtens Død og om dens Udfoldelse i
Døden af et mangfoldigere, et mere splittet Liv, end da den
levede robust og stærk. Ogsaa i det enkelte er Lighederne
imellem de to Værker tit overordentlig slaaende. Navnlig
lægger man Mærke til den Rolle, Musiken spiller i begge
Røger: thi denne Sympati for den mest umiddelbare og
romantiske og mindst begrebsmæssige af alle Kunster er
ikke tilfældig.
Traaden fører videre til Jakob Knudsen, der ligeledes
er en Mester i at fortolke Musik. Scenen i «Afklaring» med
dens uforglemmelige Betoning af det usigeliges overvældende
Magt i Musiken kæder ham sammen med Russeren og
Tyskeren i samme Grundfølelse. Heller ikke Ligheden mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
