- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
173

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retningslinier i moderne Litteratur.

173

skrædder; men et Par Linier dragne fra Cyrano til samtidige
litterære Fænomener er tilstrækkelig til at vise, at den
bundede dybere. Stykkets Hovedperson kommer til at staa
mindre ensom, naar man sammenstiller ham med
Steven-son’s og Kipling’s Helte, eller med Molanders «En
lyckorid-dare» og Heidenstam’s «Karolinerne», til hvis Genopvækkelse
af Karl XII, der baade i Norden og i Frankrig svarer en
Genop-vaagnen af Interessen for Napoleon. (Selv hos en Digter,
som Gustaf Fröding, hvis dybe Forhold til Tiden ingen vil
nægte, finder man Paralleler. Sammenlign f. Eks. Scenen,
hvor Cyrano spiller paa Fløjte for de sultne Gaskognere med
hans Digt «Ur Anabasis», eller Stedet, hvor Cyrano holder
sin Harangue til Le Bret, om hvor foragtelig Hofmandens
Stilling er, med Digtet «Förrädern».)

Disse to Grupper giver et nogenlunde rigtigt Billede af
det nye, der bryder igennem. Mod Realismens Graa hed
melder Farverne sig — Farverne, Eventyret, Bedrifterne,
de romantiske, højspændte Følelser. Mod Realismens
Plathed og S næ ver hed melder det nye sig som en
Uddybelse og en Udvidelse. Tyskeren Frits Lienhard
har defineret Religion som «Heimatsgefühl in der
Unend-lichkeit». Man kan vanskeligt betegne det, der sker, bedre
end med disse Ord. Menneskene faar atter et religiøst
Forhold til Verden. Efter at have hygget sig i Stuerne, er det,
som om de traadte ud under den høje Himmelhvælving. De
føler atter, at de hører Uendeligheden til, at de bærer den
i deres Bryst, at den er deres virkelige Hjem.

Saa godt, det har været muligt, har jeg søgt at give en
Forestilling om de Forskydninger, der mer eller mindre
tydeligt har fundet eller fmder Sted; men det ligger i Opgavens
Natur, at Fremstillingen maa blive spredtvis og uklar og
overlade meget til Læserens egen Fantasi. Et moderne
Verdenslag, som det, der her er Tale om, lader sig ikke
sammenfatte i een enkelt udtømmende Beskrivelse. Iagttageren
ser det aldrig udfolde sig umiddelbart under sine Øjne. Dets
Front er saa uhyre, at intet Blik kan overskue den, dets
Varighed ikke som tidligere nogle Timer eller en Dag, men
Uger, og naar det gælder Aandens Kampe, Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free