Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. |<S9
tistiske hypotese til forklaring av disse fænomeners fremkomst
netop ikke hyldes f. eks. av mænd som Crookes og Richet,
likesom at jo ogsaa Myers i sin Human Personality
tar bestemt avstand fra den berømte Alfred Russel
Wallace, der vel er den, som kraftigst har hævdet den
spiritistiske hypotese. Hvorledes materialisationsfænomenernes
fremkomst skal forkla res, er nemlig et spørsmaal for sig og
ganske uafhængig av spørsmaalet om selve fænomenernes
realitet. Man kan visstnok si, at ialfald den spiritisme, som i
enhver materialisation ser en materialisert aand av et avdød
menneske, i høi grad har tapt terræng i de sidste 20 aar. Som
stillingen for tiden er, bør man i det hele helst med hensyn
til spørsmaalet om fænomenernes forklaring, som Aall sier,
«tilstaa sin uvidenhet». Kun vilde det for professor Aalls
vedkommende være ønskelig, naar han indiater sig paa at
skrive om disse ting, at denne hans uvidenhet virkelig ogsaa
var, som han selv mener, en docta ignorantia!
Isaafald vilde nemlig professor Aall vite, at den psykiske
forsknings undersøkelsesfelt slet ikke, som han synes at tro,
væsentlig ligger paa de omstridte materialisationers omraade.
Som jeg allerede i min første artikel paapekte, undersøker
nemlig vor tids psykiske forskning foruten de paastaaede
«materialisationer» alle de fænomener, som knytter sig til
personlighetens spaltning under visse (særlig hysteriske) sygdomme,
til den subliminale bevissthet, til genialiteten,
somnambulis-men, drømmelivet, hypnotismen, clairvoyancen og
clairaudi-ancen, til telepatien og telæstesien, samt desuten
dobbeltgjæn-geri, «fantomer», trance, automatisk skrivning og de saakaldte
parakinetiske og telekinetiske fænomener. Men med hvilken ret
forsøker professor Aall at hævde, at en videnskabelig
eksperimentel undersøkelse av disse litet kjendte fænomer, saaledes
som den drives indenfor den moderne psykiske forskning,
ikke skulde kunne betegnes som en gren av
erfaringspsyko-logien? Eller hvorfor skal det være saa meget
videnskabeligere at drive psykofysiske undersøkelser av vore
sansefornemmelser, følelser, forestillinger og viljesakter i deres tilknytning
til nervesystemet og sanseorganerne? Hvad det i begge
tilfælde kommer an paa, maa dog vel alene være, at
under-søkelserne virkelig drives videnskabelig og metodisk av dertil
fuldt utdannede og skolerede forskere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
