Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Arne Møller: Det nye Islands drama og dramatikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nye Islands drama og dramatikere.
249
danske skuespillere. Naar der med rette klages over, hvor
vanskelig det er at sætte en blot nogenlunde tilfredsstillende
utførelse av optrin fra jysk folkeliv i scene med danske
skuespillere, hvor meget sværere vil det da ikke bli at komme
virkeligheten i de islandske personer og optrin nær.
* *
*
Dette vil føles sterkere i et drama, hvis hovedfortrin er
den naturlige ynde og liv i en række optrin fra folkelivet.
Mindre i et drama som Bjærg-Ei vind og hans hustru,
hvis styrke er det dramatiske liv, og hvis dybde er sjælenes
evighet ut over tid og rum.
Her er skissen utført til et storslaat maleri. Optrinene
er blit til levende mennesker av kjøt og blod —
folkevise-romantiken til sagastil — ikke paaklistret stil, men støpt med
samme selvfølgelighet som sagaen, størknet fra ild til sten
som landet selv — fra lidenskapens ild til dramaets faste
lava.
Det er sagastil, ja, og sagavirkelighet, saaledes som det
unge Islands drama maatte føre talen, saaledes som det i
allerhøieste grad har historiens ret dertil. Det er det «høie
nord» selv, som har faat mælet igjen, og som nu taler
gjennem Halla og Eivind, som det taler gjennem deres
forfædre fra gammel tid, gjennem Njaal og Gunnar. Ti det er
gjenfødelse ikke g j e n g a n g e r i.
Det er nemlig ogsaa islændinger og islandsk liv og
islandsk natur saa stor og skjøn, som den endnu ikke er
skildret i vore dage: Landet og folket dukker op av havet
for vore øine, nyfødte.
Beundringsværdig er dramaets opbygning — fra de første
akter med den bredere skildring av livet nede i dalen og til
de senere, hvor de to hovedpersoner tilsidst er ganske alene
i deres ulykke og ensomhet oppe i den vildeste bjergegn.
Stigningen og fortætningen i handlingen er mesterlig
symbolisert ved dette bokstavelig «høiere op» fra akt til akt, og
derved at personerne blir stadig færre og sceneriet stadig
enklere — for til sidst at ende i den øde fortvilelse mellem
to sjæle i sult og kulde i en bjerghytte høiest oppe.
De to første akter spilles nede i dalen paa den rike enke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0257.html
