Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Munch Søegaard: Om kræft og kræftforskning - 7. Aarsaksforhold - 8. Arvelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
265
ikke ogsaa her først har gaat en arrdannelse forut i de under
huden liggende, skadede vævsdele. Saa maa den saakaldte
kroniske irritation med sikkerhet sies at spille en
rolle som aarsaksmoment. En skarp tandstump, som stadig
irriterer et bestemt parti av tungen eller kindet, kan gi aarsak
til kræftdannelse. Læbekræften hos gamle piperøkere er en
kjendt foreteelse. I Portugal er læbekræft den hyppigst
optrædende kræftform; det skyldes utvilsomt den evindelige
cigaretstump, der altid dingler mellem portugisernes læber.
Den mest utprægede av alle kræfttyper er
kashmirfol-kets hudkræft paa underlivet og paa det øverste av laarene.
For at varme sig har de glødende trækul i et litet lerbækken
(kangri). Dette sætter de i en kurv, som de saa binder fast
paa maven opunder klærne. Herved irriteres huden paa
bukvæggen og paa laarene; der opstaar eczem og saar paa
huden. I disse hudpartier faar saa kashmirfolket i stor
ut-strækning hudkræft. Paa «Kashmir Union Hospital» er der
i løpet av de sidste 25 aar behandlet 1 720 kræfttilfælde; herav
var 848 (næsten halvparten!) saadanne hudkræftsaar. Ogsaa
kemiske irritamenter kan frembringe kræft. Kvinderne
paa Ceylon og i Indien gaar stadig rundt og tygger
betel-nøtter; disse kvinder faar paafaldende hyppig kræft i
mundhulen. Statistik viser, at anilinarbeiderne har paafaldende
megen kræft. En ny professionel kræftform har vi faat i
de senere aar: læger og teknikere, der befatter sig meget med
Røntgenstraaler er oftere utsat for at faa hudkræft som
følge av disse ingenlunde uskadelige straaler.
8. Arvelighet.
Her er vi ved et av kræftproblemets vigtigste spørsmaal.
Er det virkelig saaledes, som man har trodd, at disposition
til kræft kan nedarves gjennem slegterne, saa kommer der
et ganske anderledes haabløst præg over denne sygdom, end
om man med visshet kunde si, at lidelsen altid beror paa
noget senere i livet erhvervet.
Man har ganske vist uendelig mange iagttagelser, der
viser, at kræft kan optræde med paafaldende mange tilfælde
inden et par generationer av en familie. Men hermed er
ikke beviset levert. Naar kræft er saa hyppig, at hvert 10de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
