Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Chr. Collin.
babyloniske gudinde Ishtar (sier Huxley), paa en gang
frugt-barhetens og krigens gudinde, frembringerinde av overflod
paa liv, men uendelig likegyldig overfor sine barns ve og vel.
Og naar Huxley saa bort fra dyrene og hen paa
sam-idens mennesker, englænderne ikke mindst, da fandt han
en lignende kamp-tilstand i den økonomiske kamp for
tilværelsen, the war of industry. Han betragtet den nye
voldsomme økonomiske konkurranse som et utslag av den samme
naturlov som dyrenes og planternes tilværelses-kamp.
Den nye livs-videnskap, Darwins videnskap, var
altsaa (ialfald en tidlang) utpræget militaristisk. Saa
forekom det ialfald begge Darwins «adjutanter», Huxley og Häckel.
Saa forekom det en mængde av førerne for den offentlige
mening. Mænd av alle leire, fra Moltke og Bismarck til
Friedrich Nietzsche. Fra engelske prester og prælater som Dean
Farrar og erkebispen av Armagh til den frie tankes apostler
som Strauss 1 og Renan.
Især efter den store og blodige fransk-tyske krig og
kom-munard-opstanden i 1871 og under den derpaa følgende
kaprustning og kappestrid mellem stormagterne om at røve mest
mulig nyt land i Afrika og Asien, — i det 19de aarhundredes
fin-de-siécle fra tyskernes seiersgang i Frankrike til Boerkrigen,
vokset den nye krigs-filosofi op til en i sandhet mægtig
bevægelse, som endnu for en meget stor del behersker
skønliteratur og presse.
Fyrst Bismarck hævdet endnu saa sent som i 1891,
at «krigen er en naturlov; den er kampen for tilværelsen i
almindeligere form». Og Moltke erklærte likeoverfor
freds-apostelen, professor Bluntschli, at «krigen er et led i Guds
verdensordning». «Krigen er hellig, den er indstiftet av Gud;
den er en av de høie verdenslove.»
Vi begynder nu at faa et historisk overblik over denne
mægtige tanke-strømning, som kan betegnes som den nyeste
tids merkeligste og mest skjæbnesvangre form av overtro. Vi
kan følge den i dens utspring og vekst. Vi kan gjennem
uttalelser av toneangivende forfattere i forskjellige lande paa en
maate trække op «isobarer» for den militaristiske filosofis
aandelige lufttryk.
1 I «Der alte und der neue Glaube», 1872. («Krigene blir sjeldnere, men
vil ikke ophøre. »)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
