Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Benneche: Fire digte - Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIRE DIGTE.
Byen.
Mot den bleke himmel røde, brutte take,
brede tunge kroner, sus av dystert løv.
Slankt mot lyset tegner skuters rær og master,
solens sidste gjenskin gyldner gatens støv.
Stilhet over haver, stilhet over huse,
stille vugger luften, smul er sjøens blaa.
Ingen larm av vogner, ingen lek og latter,
og med alvorsminer alle tause gaa.
Unge kvinder ser jeg. Haaret imot lyset
tændes til en glorie om en jomfrudrøm;
men i blikket intet brus av unge længsler,
ingen fryd som skjælver, ør og ung og øm.
I den lune aften med de lange skygger
føler jeg hin stilhets vemodige musik,
og til rytmens vuggen sig et minde fæster
om en aften silde; der var en som gik.
Ad den brede gate med de låve huse
høi og rolig gik hun gjennem lysets strøm,
og det unge legem gynget let til gangen;
men i øiet laa der som en brusten drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
